Blandt de faste bloggere på 'F-frekvensen' vil man finde stand-up-komiker og foredragsholder Mette Frobenius, ekspert i kvinders gebærden sig i erhvervslivets top Benja Stig Fagerland, forfatter og PR-konsulent Julia Lahme og så en mand, nemlig mandeforskeren Svend Aage Madsen, der er leder af tænketanken Viden om Mænd.
Foto: Screendump fra F-frekvens

Blandt de faste bloggere på 'F-frekvensen' vil man finde stand-up-komiker og foredragsholder Mette Frobenius, ekspert i kvinders gebærden sig i erhvervslivets top Benja Stig Fagerland, forfatter og PR-konsulent Julia Lahme og så en mand, nemlig mandeforskeren Svend Aage Madsen, der er leder af tænketanken Viden om Mænd.

Medier

Ny blog åbner for røde og blå feminister

Den feministiske debat er blevet så aggressiv, at Dansk Kvindesamfund åbner et forum, hvor alle er velkomne.

Medier

Den danske debat om ligestilling har udviklet sig til en verbal bandekrig, hvor røde og blå feminister klumper sig sammen med ligesindede på hver sine platforme og overfalder stakler af anderledes tænkende, som måtte komme for skade at forvilde sig ind på reviret.

Det mener i hvert fald Dansk Kvindesamfund, som af samme grund her i weekenden åbner et nyt blogunivers, hvor debattører med meget forskellige holdninger inviteres til at debattere.

WWW Bloguniverset ’F-frekvensen.dk’ (eksternt link)

»Vi oplever med mange blogs, at folk hurtigt bliver sat i en kasse, ud fra hvilket politisk ståsted de har. På ’Damefrokosten’ og ’180Grader’ er der en underliggende aura af, at der kun er én holdning, som regnes for den rigtige, og forsøger man at kommentere med noget andet, bliver det skudt ned. Og så lytter man jo ikke til hinanden«, siger Lisa Holmfjord, forkvinde i Dansk Kvindesamfund, som nu åbner bloguniverset ’F-frekvensen.dk’.



Man skal ikke ytre ret meget i den danske kønsdebat, før man får prædikatet ’rød feminist’ eller ’blå feminist’, ’liberal’ eller ’ikke-liberal’, forklarer Lisa Holmfjord. Retorikken er blevet fjendtlig. Argumenterer man eksempelvis for et forbud imod sexkøb, får man hurtigt prædikatet, at man er »sexforskrækket«.

»Men der er jo for og imod, og det skal der være plads til på vores blog, hvor man bestemt ikke kun kan forfægte synspunkter, som Dansk Kvindesamfund går ind for. Der skal være plads til alle«, siger hun.

Masser af mandetemaer at tage op
Blandt de faste bloggere på ’F-frekvensen’ vil man finde stand-up-komiker og foredragsholder Mette Frobenius, ekspert i kvinders gebærden sig i erhvervslivets top Benja Stig Fagerland, forfatter og PR-konsulent Julia Lahme og så en mand, nemlig mandeforskeren Svend Aage Madsen, der er leder af tænketanken Viden om Mænd.

Og han vil skrive om mænd.

»F.eks. havde jeg tænkt mig, at min første blog skulle handle om, at man hele tiden snakker om, at der er for få kvinder i ledelse og tekniske fag, men at jeg godt kunne tænke mig at snakke om behovet for flere mænd inden for humaniora«, siger Svend Aage Madsen, der som chefpsykolog på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet arbejder med mænds sundhed.

»Mændenes sygdomme er endnu ikke sat på dagsordenen med kønnet som indfaldsvinkel. Mænd har en større forekomst af stort set alle sygdomme, og de har en meget større dødelighed af alle sygdomme i forskellige aldre. Der dør f.eks. stort set lige så mange mænd af prostatakræft, som der dør kvinder af brystkræft, men der står otte gange så meget om brystkræft i medierne. Det kunne jeg godt tænke mig at skrive om«.

Hvorfor er man så angst for, at mænd også kan vise svagheder?

Mænds muligheder for at tage barselsorlov er et andet oplagt emne, siger han. Og unge mænd, der sakker agterud på uddannelsesområdet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

»Sexslaver og trafficking er et enormt problem blandt kvinder, men der er også mænd, som rejser rundt i verden under næsten slavelignende forhold. Det kunne jeg også blogge om. Og så er der al den snak om powerkvinder og tabermænd. Alle andre er meget ivrige for at kalde mænd, som ikke lige præcis har styr på alt muligt, for tabermænd. Men hvorfor er man så angst for, at mænd også kan vise svagheder? Det er en meget stereotyp måde at opfatte mænd på«.

Men har mænd lyst til at tale om det?

»I aftes var jeg ude og snakke for en masse metalarbejdere og snakke om mænd som fædre, og de sad der i deres røde kedeldragter og ville gerne tale om det. Mange tænker, at det er tabu, og det er det måske også nogle steder, men mange steder kan der sagtens snakkes om det. Vi mangler bare et forum«.

Paradoks i kønsdebatten

Før mandebevægelsen opstod i 1970’erne, var der aldrig nogen, der havde beskrevet problemer i mænds liv som kønspolitiske, forklarer Svend Aage Madsen.

Men mandebevægelsen var en kopi af kvindebevægelsen. Og det gik den ilde. »Endelig efter 40.000 år er der en, der begynder at strikke og vaske op og passe børn og gøre ved, og så bliver han den mest latterlige figur, man nogensinde har set, og smidt på historiens skraldespand«, griner han. »Og så fik vi alt det der Carl-Mar Møller med, at man skulle op og æde kaniner i skovene og grave i mudder og lægge tissemanden op på egeplanken. Det er meget, meget sjovt, synes jeg, fordi det er jo en vild måde at nærme sig, at man er et køn«. Hvis jeg skulle være ond, kunne jeg spørge, om ikke det er lidt morsomt, at når en mand endelig skal skrive om mænd, så sker det under Dansk Kvindesamfund?»Jo, men det er ikke ondt«, griner han. »Det er virkelig morsomt«.









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden