Den havde to hjul, et styr og en sadel og lignede mest af alt en cykel, lige bortset fra at der var monteret en lille motor over for- eller baghjulet.
Transportmidlet, der blev udbredt i Danmark i 1950’erne, blev derfor døbt ’cykel med hjælpemotor’ i færdselsloven. En ikke særlig mundret betegnelse, og snart fik den i folkemunde kælenavnet ’knallert’ i stedet. »Den blev kaldt for knallert, fordi den knaldede. Det er nok begyndt som en morsomhed på grund af motorstøjen, og så har ordet bare hængt ved«, siger Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, og fortæller, at ordet knallert først blev optaget i lovsproget i 1976. Indtil da hed den ’cykel med hjælpemotor’.


























