Lyt til artiklen
Det er ikke nemt at klippe græs for tiden. For det første vokser græsset alt for hurtigt – efter 4-5 dage skal man af sted igen, hvis ellers græsset skal holdes på det perfekte lave niveau. For det andet er der cirka en million bellis i min græsplæne, og de er altså så søde, at jeg er begyndt at køre uden om dem.
Og for det tredje føler jeg mig mere og mere tåbelig, når jeg bruger 3-4 liter benzin på noget, der ikke har noget andet formål end at opfylde nogle hævdvundne forestillinger om, at klippet græs er pænere end uklippet. At det er udtryk for en dybt borgerlig orden, som egentlig er mig stærkt imod.
