Der er ikke noget ulovligt i, at benytte en butiks service for så at købe varen over nettet efterfølgende, men fænomenet har blandt andre fået Lina Von Bale til at opkræve et gebyr på 150 kroner per time for kjoleprøvning.
Foto: Miriam Dalsgaard

Der er ikke noget ulovligt i, at benytte en butiks service for så at købe varen over nettet efterfølgende, men fænomenet har blandt andre fået Lina Von Bale til at opkræve et gebyr på 150 kroner per time for kjoleprøvning.

Forbrug

Butikker tager gebyr for at prøve brudekjoler

Kunder trækker på butikkers rådgivning, men køber varen på nettet. Sådan er spillet, siger Forbrugerrådet. Men fænomenet har fået fem brudekjolebutikker til at indføre gebyr for prøvning.

Forbrug

Flere brudekjolebutikker indfører nu gebyr for kjoleprøvning i butikkerne. Det sker, efter at indehaveren af Brudekjoler-Weddingdeluxe i Stenløse, Lina Von Bale, fik nok af kunder, der prøver kjoler i timevis og træder på kjolerne, så de må sendes til rens bagefter, men så går deres vej uden at købe noget og i stedet køber kjolen over nettet i Kina.

»Det er simpelthen så dårlig stil«, siger hun.

Lina Von Bale har sendt mails til alle de førende omkring 30 brudekjolebutikker i Danmark, hvor hun foreslår, at butikkerne organiserer sig og blandt andet begynder at tage et gebyr for kjoleprøvningen. Selv tager Lina Von Bale 150 kroner per time. Fire andre har indtil videre meldt tilbage, at de også vil begynde at tage gebyr.

Butiksbestyrer Karina Hvid Carlsen fra Nicolai Brudekjoler genkender problemet: »Vi bruger meget tid på at hjælpe kunderne med at finde den rigtige model og størrelse, der passer til lige præcis dem, men oplever desværre også tit, at kunderne vælger at købe noget lignende over nettet i stedet«, siger hun.

Problemet er ikke enestående for brudekjolebutikkerne. Også musikinstrumentforhandlere, sportstøj- og skoforhandlere kender til de kunder, der kommer og bruger butikkens ekspertise for at finde det rette produkt, blot for at gå hjem og købe det billigere på nettet.

Jeg synes sådan set, det er en fornuftig forbruger, der både orienterer sig på nettet og går ind i fysiske butikker for at få ordentlig vejledning

Kent Nørmark er butikschef hos Marathon Sport på Østerbro, hvor kunderne kan prøve løbesko på et løbebånd, mens de bliver filmet, så en ekspert kan vurdere, præcis hvilken sko der er bedst for kunden. Men også her kan kunderne finde på at sige farvel og tak og gå hjem og købe skoene på nettet.

»Vi vil gerne give kunden en god oplevelse, men vi vil også gerne sælge skoene. Det er da en skuffelse, når kunden går igen«, siger han.

Vagn Jelsøe er vicedirektør hos Forbrugerrådet, og han kan godt se problemet, men mener ikke, at kunderne gør noget galt.

»Det er langtfra ulovligt, det kunderne gør. Jeg synes sådan set, det er en fornuftig forbruger, der både orienterer sig på nettet og går ind i fysiske butikker for at få ordentlig vejledning«, siger han.

Jelsøe mener, at det går begge veje – der er også mange, der først orienterer sig på nettet og så køber i en butik – så de fysiske butikker må spille deres trumfkort for at vinde kunden.

»For nogle kunder spiller prisen en afgørende rolle, for andre er det at få hjælp af ’et rigtigt menneske’ før, under og efter købet. Den service, butikkerne tilbyder, kan lokke forbrugerne ind i butikken, og så er det butikkens rolle at overbevise om, at kunden er bedst tjent med at købe der – det er spillereglerne på et frit marked«, siger Vagn Jelsøe, der dog understreger, at Forbrugerrådet generelt fraråder netkøb i Kina på grund af de ringe reguleringer, der beskytter kunden på det marked.

Foreningen for dansk internethandel, FDIH, har undersøgt, hvordan folk bestemmer sig for et køb på nettet, og ifølge foreningen bruger 88 procent kun research på nettet til at bestemme sig. 12 procent bruger også fysiske butikker, og 3 procent bruger kun fysiske butikker, før de bestemmer sig for en vare på nettet.

»Så for os at se er det ikke et særligt stort problem«, siger kommunikationschef Henrik Theil, der dog erkender, at de 12 procent kan være spredt ujævnt ud, så det særligt går ud over enkelte varegrupper. Som for eksempel brudekjolerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men løsningen er ikke at tage penge for prøvningen, mener Theil.

»Jeg tror personligt på, at det dummeste, man kan gøre, er at prøve at blokere for nogle kunder på den måde. I stedet skal hun slå på trygheden og sikkerheden ved, at hun har en fysisk butik«, siger han.

Butikker på leve med konkurrence

Lone Rasmussen, der er markedschef i Dansk Erhverv, mener, at butikkerne må leve med den hårde konkurrence.

»Man kan jo ikke bebrejde forbrugerne, at de prøver at få varen billigst muligt. Men forbrugerne skal også huske, at de har et ansvar. Hvis de gerne vil blive ved med at have rådgivning og personlig service, så skal de købe i butikker, der giver dem det. Ellers forsvinder de«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce