Patienternes psykiske form spiller en alt for lille rolle, når samfundet og den enkelte tager kampen op mod den overvægt, som 1,3 millioner danskere lider af. Det påpeger ernæringseksperter, forskere og læger, som forsøger at arbejde med den enkelte overvægtiges egen vilje og styrke i kampen for et varigt vægttab. Indtil nu viser alle undersøgelser nemlig, at ni ud af ti, der går på kur, tager på igen. »Overvægtige har mere brug for en slankekurs end en slankekur«, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, som blandt andet står bag Sundhedsstyrelsens ’Små skridt til vægttab – der holder’.
Fra snack til rugbrød
Er en overvægtig person selv med til at sætte målene for sin slankekur, ved man fra forskning, at den mentale styrke til at overholde de nye vaner bliver større. Slankevejen skal tilpasses den enkelte persons formåen.
Det skete blandt andet for en mand i Rødovre, som var på et vægtstopkursus i kommunen. Han spiste mange småkager og aftalte med vægtstoprådgiver Jette Ørntoft, at han ville erstatte den søde snack med ristet rugbrød. Men småkagerne havde siden barndommen været forbundet med hygge og betød så meget for ham, at han ikke kunne gennemføre sin plan. De måtte finde et nyt mål.
Her er 10 myter om sund kost »I stedet droppede han sukkeret i kaffen og tabte sig 10 kilo på et år. Jeg så ham for nylig, og han holder stadig fast«, siger Jette Ørntoft, som i dag arbejder i Sorø Kommune. Hun er uddannet inden for ’Små skridt’-metoden, ligesom vægtstoprådgivere i de fleste danske kommuner er det. Forbudstænkning i slankekure har blandt andet den psykologiske effekt, at mennesker ubevidst får mere lyst til det forbudte. Det illustreres af ny forskning fra Institute of Health Research på School of Medicine ved Universitet i Leeds. Her oplevede de personer, som var på diæt, en nærmest ustyrlig trang til de forbudte madvarer, af forskerne kaldet food craving. Trangen til forbudt mad blev langt større i gruppen af personer på diæt end i kontrolgruppen.
