De fem figurer repræsenterer fem grader af unges mentale sundhed: høj grad, hovedpinegruppen, jævn grad, den emotionelle gruppe og lav grad.
Grafik: Politiken Grafik

De fem figurer repræsenterer fem grader af unges mentale sundhed: høj grad, hovedpinegruppen, jævn grad, den emotionelle gruppe og lav grad.

Sundhed

Ny rapport fastslår: Danske unge er mentalt sunde

Langt de fleste unge har høj grad af mental sundhed, viser ny omfattende rapport. Vi skal være bedre til at finde de få med problemer, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhed

Drop fortællingen om, at danske unge er svage siv, der mentalt knækker ved selv den mindste brise. Det passer ikke.

7-8 ud af 10 drenge og knap 6 ud af 10 piger på landets gymnasier og erhvervsskoler har en høj grad af mental sundhed.

Det viser den største nationale kortlægning nogensinde af unges mentale sundhed, som Statens Institut for Folkesundhed har fortaget for Sundhedsstyrelsen blandt 75.025 unge på ungdomsuddannelser.

Rapporten offentliggøres i dag på en konference i København, hvor Sundhedsstyrelsen sætter fokus på unges mentale sundhed.

»Drengene ligger lidt bedre end pigerne, men der er ikke en kæmpe forskel. De fleste unge har en god mental sundhed«, siger professor, dr.med. Janne S. Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed på SDU: »De har det godt med forældre, skole og venner. De har en høj tro på, at de kan klare det, de sætter sig for. De har et godt liv hele vejen rundt«.

Ifølge Mille Pedersen, projektleder for mental sundhed i Sundhedsstyrelsen, er der blevet skabt »et fortegnet og forkert billede af de unges mentale trivsel«.

»Mange unge er trætte af at blive udpeget som pressede, sårbare og uden mental styrke. Rapporten viser, at langt, langt de fleste unge har en rigtig god mental trivsel. Men også, at et lille mindretal har det rigtig skidt med omfattende indre og ydre udfordringer af mental, social og sundhedsmæssig karakter«, siger hun.

Rapporten fastslår, at mindre end 5 procent af drengene og omkring 10 procent af pigerne på ungdomsuddannelserne har lav grad af mental sundhed med lav tilfredshed med livet, ensomhed, lavt selvværd og flere psykiske symptomer.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er rapporten den første samlede udlægning af de forskellige grader af mental trivsel blandt de unge på ungdomsuddannelserne. Resultatet er dermed et opgør med de mange beretninger i medierne om udtalte problemer med unges mentale sundhed og robusthed.

»Du kan den ene dag læse, at unge har lav trivsel, og den næste dag, at de er de mest lykkelige i verden. Begge dele kan være rigtigt. Med denne rapport forsøger vi at skabe et mere nuanceret billede«, siger Janne S. Tolstrup.

Rapporten skal ifølge Sundhedsstyrelsen – der rådgiver kommuner og andre, der har med unge at gøre – bruges til at sikre en mere målrettet indsats over for de unge, som har egentlige mentale udfordringer.

De har et godt liv hele vejen rundt

»Det er vigtigt, at vi alle har den rigtige forståelse af, at mentale udfordringer og problemer ikke handler om de mange unge, men nogle få«, siger Mille Pedersen: »Derfor skal der heller ikke sættes massivt og bredt ind, når alle gode kræfter skal forsøge at hjælpe og højne unges mentale sundhed. Vi skal alle blive langt bedre til finde de få med sociale og sundhedsmæssige problemer, så indsatsen i langt højere grad målrettes. Den målrettede indsats skal kombineres med generelle trivselsfremmende indsatser på ungdomsuddannelserne. Den viden har vi nu fået«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksempelvis er daglig rygning udbredt uanset mental status på erhvervsskolerne, mens smøger hver eneste dag i gymnasiet langt oftere sidder i mundvigen på unge med mentale problemer. Derfor kan styrelsen nu rådgive kommuner og skoler mere målrettet og differentieret, da årsagerne til rygning på de to uddannelsessteder ikke er ens.

20-35 procent af de unge har mindre mentale udfordringer med jævnlig hovedpine, en jævn mental sundhed eller er følelsesmæssigt udfordrede. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil unge med god mental trivsel kunne fungere som ressourcepersoner, der i højere grad kan hjælpe klassekammerater.

»Fællesskabets betydning må ikke undervurderes. Gode sociale relationer er vigtigt for en god mental trivsel, og derfor kan de unge, der har det godt, være med til at løfte klassens trivsel og styrke fællesskabet ved at styrke relationerne til klassekammeraterne«, siger Mille Pedersen.

Statens Institut for Folkesundhed foretog spørgeskemaundersøgelsen i 2014, offentliggjorde data året efter, men først nu er de enkelte svar grupperet med et samlet grupperet overblik over unges mentale sundhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce