Lyt til artiklen
»Alt er mere frit her«, udbryder Max Fischer og kigger mig direkte i øjnene. Han er 16 år og lige begyndt på Københavns Universitet. Det er ellers ikke stærk øjenkontakt, der præger vores samtale. På den måde adskiller Max sig ikke fra andre drenge på 16 år. Men svigtende øjenkontakt skal man ikke forveksle med svigtende skarphed i strømmen af ord.
Max Fischer er skarpere og kvikkere end de fleste andre 16-årige, men også mere eftertænksom og følsom. Og han har indtil videre brugt det meste af sit unge liv på at føle sig indespærret i et uddannelsessystem, der ikke har lyttet til ham, selv om både han og hans forældre har råbt op. Så nu er det bare skønt at være havnet på universitetet:
