I sidste uge omtalte Politiken en amerikansk metaanalyse, der omfatter 48 studier af forskellige slankekure. Mere end 7.000 mennesker har deltaget. Resultaterne får forskerne bag analysen til at konkludere, at den bedste slankekur er den, man helst selv vil følge.
Uanset om man går på en kur med lavt kulhydratindhold eller en kur med lavt fedtindhold, er der ikke den store forskel i vægttab, hverken efter 6 eller 12 måneder. Det viser sig, at så længe indtagelsen af kalorier er begrænset, taber personerne sig, lige meget hvilken slankekur de er på.


























