gys. Der er ingen problemer i at vinterbade, så længe man bruger hovedet, siger Klarlund.
Foto: Jacob Ehrbahn

gys. Der er ingen problemer i at vinterbade, så længe man bruger hovedet, siger Klarlund.

Klarlunds brevkasse

Klarlund: Vinterbadning er sundere, end det er farligt

Det er sundt at være vinterbader, hvis man ikke bader med hovedet under armen.

Klarlunds brevkasse

For nylig skrev Politiken om vinterbadning og fremlagde otte gode baderåd. Jeg kan huske, at et af rådene lød, at man ikke skulle svømme under isen. Her gøs jeg og tænkte, at det var der vel heller ikke nogen, der kunne finde på. Et andet råd var, at man ikke skulle vinterbade alene. Her tænkte jeg, at det måske var lige forsigtigt nok, og en læser reagerede da også og skrev til Lørdagsliv:

»Jamen, er der nogensinde nogen, som er kommet rigtig galt af sted ved vinterbadning? Og er der overhovedet nogen, der er døde som følge af vinterbadning?«.

LÆS ARTIKEL

Der er mig bekendt ikke eksempler på dødsfald blandt vinterbadere i Danmark inden for de sidste mange år, men det ville nu også være trist at vente på dødsfald, førend man fremsatte vinterbaderåd. Og de er faktisk meget fornuftige. Lægen Bo Belhage har nemlig vist, at uerfarne vinterbadere i nogle tilfælde reagerer på det kolde vand med besvimelser, så det er vitterlig vigtigt, at man ikke bader alene. Det er interessant, at erfarne vinterbadere reagerer med betydelig mindre fysiologiske udsving, f.eks. mindre stigning i blodtryk. Man kan altså vænne sig til det kolde vand.

Vinterbaderne kan godt have ret, når de hævder, at de har mere modstandskraft end andre. Der er faktisk undersøgelser, der viser, at vinterbadere har færre sygedage, og at de føler sig sundere, men det vides ikke, om det er de sunde, der vinterbader, eller om man bliver sundere af at vinterbade.

Når man udsætter kroppen for det kolde gys, aktiverer man en række stresshormoner, der igen aktiverer immunsystemet, så der kommer flere hvide blodlegemer ud i blodbanen. Det samme sker, hvis man udsætter kroppen for andre former for akut fysisk stress, f.eks. fysisk aktivitet. Adrenalinniveauet stiger og hidkalder de hvide blodlegemer, heriblandt de såkaldte naturlige dræberceller, hvorved kroppen måske bliver bedre til at bekæmpe infektioner.

Så vinterbadning ser ud til at styrke immunforsvaret, og andre undersøgelser peger på, at vinterbadning måske endda forebygger type 2-diabetes og styrker hjertet på sigt. Men forskningen er beskeden, og der skal en stor fed streg under ’måske’.

Kulde aktiverer det brune fedt, som omsætter megen energi, og man kan derfor teoretisk set forestille sig, at vinterbadning kan bidrage til vægtkontrol. Mange fortæller, at det kolde gys giver en masse velvære. Man kan ligefrem blive ’høj’ af endorfiner, og når man har det godt psykisk, sker der måske en ringslutning, så man føler sig mindre syg, hvis man bliver ramt af forkølelse og snue.

Sådan havde jeg det selv, da jeg for nylig sprang i vandet fra klipperne på Bornholms østkyst. Nuvel, man kan ikke rigtig kalde det vinterbadning, for klipperne holder jo på varmen langt ind i efteråret. Hvis jeg havde haft i sinde at konvertere til vinterbader, skulle jeg blive ved med at hoppe i det kolde vand hen over efteråret. Kroppen tilpasser sig nemlig på forunderlig vis det kolde vand, uden at vi aner hvorfor.

Så det er smart at indlede sin første sæson som vinterbader ved bare at blive ved med at gå i vandet, mens temperaturen falder. Det er sundt at være vinterbader, hvis man ikke bader med hovedet under armen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce