Annonce
Annonce
Guider

Guide: København flyder over med festivaler

I august er der nok af festivaler at vælge imellem for københavnerne.

Gem til liste

Trailerpark Festival

Den københavnske festival er tilbage igen i år med kunst, performance og ikke mindst masser af musik.

I år bliver det helt store trækplaster uden tvivl det 24-årige stjerneskud MØ. Hendes kommende koncerter i Los Angeles og London blev hurtigt udsolgte, men herhjemme kan man opleve danskerens snorlige electro-indiepop på festivalens Royal Stage.

LÆS ARTIKEL Trailerpark lancerer electropop-stjerneskuddet Mø

Trailerpark Festival finder ligesom de foregående år sted i Copenhagen Skatepark på Enghavevej de tre første dage af august.

Trailerpark Festival, 1.-3. august. Copenhagen Skatepark, Enghavevej 78-80, Kbh. V. Billetter 300-450 kr. via billetto.dk.

Vanguard Music Festival

En ny stor festival slår dørene op og spiller med musklerne med et et imponerende allerførste program.

KONKURRENCEHvad skal scenerne hedde på ny, stor festival?

Wu-Tang Clan, De La Soul, Håkon Hellstrøm og Malk de Koijn er blot nogle af de navne, man kan opleve på Vanguard Music Festival i starten af august. Den måske mest spektakulære booking af dem alle er dog Rodriguez, som var hovedperson i sidste års anmelderroste og Oscar-vindende dokumentar 'Searching for Sugarman'.

LÆS ANMELDELSEDokumentarfilm om rocklegende er lige til at blive forelsket i

Musikken kommer til at spille i Søndermarkens naturskønne omgivelser, hvor man kan medbringe picnickurv og nyde sol, musik og mad og drikke i både dag- og aftentimer.

Vanguard Music Festival , 2.-4. august. Søndermarken, Frederiksberg. Billetter 995 kr. via billetlugen.dk.

Stella Polaris

Sidste år dukkede 50.000 mennesker op ved Stella Polaris årelange tilholdssted, Østre Anlæg. Og derfor har arrangørene at flytte det gratis chill out-event til lidt større rammer på Frederiksberg.

fakta

Stella Polaris 2013

2. august - Kildeparken, Aalborg.

3. august - Botanisk Have, Aarhus.

4. august - Ansgar Anlæg, Odense.

10. august - Ved Huset, Esbjerg

11. august - Frederiksberg Have, Frederiksberg

Her vil bl.a. den danske singersongwriter Mads Langer sørge for at forkæle sønddagssløve københavnere på græsset foran Frederiksberg Slot.

Langer får følgeskab på scenen af den danske soulgruppe Billow, bandet Indians, Mads Bjørn og sidst men ikke mindst sydafrikanske Yoav, der blandt andet er kendt for nummeret 'Club Thing'.

Den store publikumsopbakning har også fået arrangørerne til at udvide spilledatoerne, således at eventen kommer til flere jyske byer end sidste år.

Stella Polaris, kl. 12-21, flere datoer i hele landet. Fri entré.

Strøm

Strøm Festival er blevet afholdt i København siden 2007 og har gennem årene serveret en lang række af de største navne inden for elektronisk musik for hovedstadens indbyggere.

I år åbner festivalen med en 360 graders musikoplevelse i Tietgenkollegiets gårdhave, hvor dj og komponist Mike Sheridan sammen med 25 klassiske musikere omdanner kollegiet til en levende kulisse af lyd og lys.

Enghaveparken vil igen lægge rammer til hovedscenen med tung bas, undergrundsstjerner og microhouse, mens bl.a. When Saints Go Machine giver den som dj's på Culture Box.

Strøm, 12.-18. august. Enghaveparken, Kbh. V. og udvalgte steder i København.

Scandinavia Reggae Festival

Vanguard Music Festival er ikke den eneste nytilkommer på festivalscenen. En anden ny festival vil forsøge at kapre sin del af musikpublikummet i hovedstaden ved at satse stærkt på dansk dancehall og jamaicanske rytmer.

LÆS ARTIKELNy, stor festival ser dagens lys i København

Scandinavia Reggae Festival kommer til at holde til på Refshaleøen og får fire scener, jamaicanske madboder og et campingområde.

På plakaten er navne som Alborosie, Klumben, Raske Penge og Topgunn og selv håber festivalen, at cirka 20.000 københavnere vil lægge vejen forbi henover weekenden.

Scandinavia Reggae Festival, 30.-31. august. Refshaleøen, Refshalevej 197, Kbh. K. Billetter 790-890 kr. via billetlugen.dk.

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb