»Jeg havnede i Fiskerihavnen helt tilfældigt.
Min far havde en båd i en hal der, og en dag for ti år siden tog jeg med ham derud. Jeg blev forelsket i området med det samme. Det var et sandt klondikemekka. En smule nedslidt, men virkelig fint og forførende.
Der boede nok 200 mennesker, alle i ombyggede containerhuse med træfacader og små urtehaver og campingvogne i baghaven. Jeg følte, at jeg var landet i et hemmeligt Christiania.
Dengang var jeg hippie og havde ikke råd til en høj husleje. Så da det gik op for mig, at jeg kunne bo i det her dejlige sted for 500 kr. i strømregninger om måneden og oven i købet få havudsigt, slog jeg til.
Kalle og Ejvind
Men Fiskerihavnen flyttede man ikke bare sådan lige ind i. Man skulle først have tilladelse af Kalle og Ejvind, to ældre alkoholikere, som mere eller mindre styrede området.
LÆS ARTIKEL
Trailerpark Festival melder udsolgtDet var selvfølgelig helt uofficielt – der er vist intet, som er officielt derude. Men Kalle og Ejvind sørgede for, at havnen forblev i deres ånd, og derfor gik den eneste vej ind i fællesskabet gennem deres hjerter.
Helst med en pose guldøl i hånden.
Containerborg med campingvogn på taget
Jeg havde nogle bekendte, som på et tidspunkt prøvede at flytte ind, men da de ikke havde lavet forarbejdet og fundet vejen ind til Kalle og Ejvinds hjerter, blev de forvist over natten.
Da de kom hjem efter en bytur, var deres campingvogn smadret.
Jeg elskede at hænge ud med Kalle og Ejvind. I starten var de overraskede over, at en bypige havde lyst til at bo i sådan noget slum. »Du kender godt badeforholdene, ik?«, sagde de og ridsede alle ulemperne op.
Men de stoppede hurtigt deres skræmmekampagner. Jeg tror, min oprigtige begejstring for området smittede af på dem.
Vi blev venner, og de hjalp mig med at bygge min egen lille containerborg med campingvogn på taget og smuk havneudsigt.
De lagde også strøm, og da jeg skulle have sat en stige op til min campingvogn, klarede Kalle det, mens Ejvind svejsede en trappe. Der var stort set ikke det, de ikke ville hjælpe med.
Døde af druk
Ejvind døde af druk det år, da jeg boede i Fiskerihavnen. Jeg havde ofte tænkt, at det var et spørgsmål om tid, før kroppen stod af. Hvem kan overleve på guldøl med guldøl på?
Da Ejvind gik bort, kunne jeg mærke, at det også var tid for mig at rejse videre, og et års stille trailertrash-idyl blev atter skiftet ud med storbyens støjfulde puls.
Men jeg kommer stadig i Fiskerihavnen. Som regel for at sidde med min kæreste i hånden og kigge ud over vandet og gå en tur blandt alle de fine campingvogne.
Inspiration til festivaltema
Det var faktisk dette sted, som inspirerede mig til Trailerpark Festivalens tema.
»Overvej, hvor fantastisk det ville være, hvis man malede dem i flotte farver og skabte en lille kunstby«, tænkte jeg altid, da jeg boede derude. Og nogle år senere havde jeg skabt en festivalby, der lignede Fiskerihavnen. Bare på syre.
Om ti år står der sikkert en hvid højhusbygning med glasaltaner, der hvor Fiskerihavnen er i dag. Desværre. Den har i hvert fald den perfekte beliggenhed«.
fortsæt med at læse
