»For nylig fik jeg at vide, at jeg skulle rydde mit lager på den anden side af gaden. Efter 49 år var det fuldt af tøj, og jeg havde ikke plads til det hele i min butik i Mimersgade, så jeg ringede efter en marskandiser, som kom og hentede noget af det. »Du må da også gerne tage den der med«, sagde jeg og pegede på en papirpose. Men så opdagede jeg, at den var fuld af gamle kærestebreve. Og der var mange! Jeg havde helt glemt, at jeg havde været så eftertragtet«.
»Jeg beholdt selvfølgelig posen. Og begyndte at læse. Det var som at tage på en tidsrejse tilbage til 1960’ernes København. Dengang havde jeg været med i min første film, ’The Christine Keeler Story’, og min næste, ’Villa Vennely’, havde lige haft premiere«.
LÆS OGSÅ
Vild panik
»’Villa Vennely’ vakte vild panik. Man måtte ikke være nøgen på film, men vi var letpåklædte, og det handlede om narkomani, prostitution og gangstere. Præsterne advarede mod at se filmen. Men folk var ligeglade. De knuste ruderne ind til biograferne for at snuppe de dristige stillbilleder, som hang i vinduerne«.
»I den periode fik jeg rigtig meget opmærksomhed fra mændene. Nogle gange var det for meget. Jeg kan huske en aften i Tivoli, hvor jeg simpelthen måtte tage hjem, fordi der var så mange mænd, der rendte efter mig. Men for det meste nød jeg opmærksomheden«.
»Jeg var ikke interesseret i at være nogens kone. Men jeg tog tit på stævnemøder. Bl.a. på Nimb. Hver søndag eftermiddag var der tedansant, og der var altså mange flotte fyre! F.eks. mødte jeg en svensk godsejer der. En høj flot fyr, som var olympisk mester i diskos eller sådan noget og havde sit eget fly. Ham kendte jeg i mange år, men jeg var aldrig rigtig erotisk interesseret i ham. Jeg syntes bare, det var sjovt at gå ud med ham. Sådan havde jeg det med mange af de mænd, jeg kendte«.