0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavns 'lysmager':»Det var, som om lyset åbnede gaden«

Mads Odgård er manden bag de lamper, som lyser det meste af København op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lars Just
Foto: Lars Just

LYS. »Det gjorde mig helt lykkelig«, siger designeren Mads Odgård om det tidlige morgenlys, som viskede natten ud, da han i 1980'erne kørte rundt i de københavnske gader som mælkekusk. I dag lever han af lys.

Københavnerfortællinger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Københavnerfortællinger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kimen til min interesse for lys blev lagt, da jeg som helt ung arbejdede som mælkekusk for mejeriet Enigheden.

Siden jeg var lille, havde jeg lidt af damp – eller været utilpasset, som man kaldte det dengang – men som 20-årig fandt jeg ud af, at jeg kunne styre sygdommen ved at stå op om natten og arbejde i 6-8 timer indtil midt på formiddagen. Når jeg havde fri, passede det med, at jeg skulle møde på arkitektskolen, hvor jeg studerede dengang.

LÆS GUIDE

Som mælkekusk stillede jeg op ude i Nordvestkvarteret, hvor Enigheden lå, ved totiden og læssede lastbilen med mælk. Og så kørte jeg ud til små kiosker, bagere, skoler og ismejerier.

Når det er mørkt
Jeg mindes ikke, at byen var lyst op af gadelamper dengang. De har selvfølgelig været der, men de havde ingen betydning for gadebilledet.

Tværtimod var der mange lange, mørke stræk på en gade som Istedgade. De første hundrede meter fra Hovedbanegården var fuld af neonlys, men så snart man nåede Gasværksvej, var der mørkt. Det var kun lyset fra værtshusene, fra portene og fra lejlighederne, som lyste gaden en smule op.

LÆS MERE