Annonce
Danmark 27. aug. 2010 KL. 11.53

Dørmand: Det bliver bare ikke i aften

Politiken tog med tre unge mænd ud i natte- livet for at undersøge, om diskotekerne diskriminerer – og blev afvist fem ud af seks steder.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta

Sådan gjorde vi
Politiken gennemførte sidste weekend en diskoteksrundtur. Vi besøgte seks steder i København for at teste, om nydanskere har sværere ved at komme ind.

De medvirkende er fotograferet i det tøj, de havde på under turen rundt til diskotekerne.

Ingen var påvirkede af alkohol eller bevidst opmærksomhedsskabende.

Foruden Politikens egen journalist, Jakob Sheikh, deltog følgende tre i rundturen:

Babak Vakili
23 år. Studerer statskundskab på Københavns Universitet. Står bag flere kampagner, der sigter mod at skabe bedre integration ? herunder projektet ?Diskriminalitet?. Forældrene stammer fra Iran.

Danny Dehghani
22 år. Studerer jura på Københavns Universitet med særlig interesse for straffe- og udlændingeret. Formand for en frivillig retshjælp på Nørrebro. Forældrene stammer fra Iran.

Hüseyn Tas
24 år. Studerer erhvervsøkonomi på Københavns Universitet. Forældrene stammer fra Kurdistan (efter diskoteksrundturen ønskede Hüseyn Tas af familiære hensyn ikke at medvirke på billedet).

Det er attituden, drenge

Dørmand på Karel Van Mander

Dørvagten er klar i mælet, da vi når hen til indgangen.

»Desværre, det bliver ikke i aften«.

Han har fulgt os med blikket, siden vi steg ud af taxaen og krydsede Østerbrogade for at tage plads i den beskedne kø foran Park Natklub.

Klokken er 00.45 fredag nat. Sammen med Babak, Danny og Hüseyn, der alle har indvandrerforældre, har jeg iklædt mig pænt tøj og gode manerer for at tage en tur ud i det københavnske natteliv.

Vi er imidlertid ikke nået langt, før vi render ind i dørmanden og aftenens første bratte opbremsning. Han ser på os og ryster afvisende på hovedet.

»Hvordan kan det være«, spørger jeg.

»I ligner nogle rødder«.

»Nogle rødder?«.

»Ja«.

»Må jeg spørge, hvad der får os til at ligne rødder?«.

»Det bliver bare ikke i aften«, svarer vagten.

Imens træder han et skridt til højre for at lukke en gruppe fyre i tyverne ind på diskoteket, der er in-sted for unge mennesker i Københavns velhaverkvarterer, som kommer her for at danse tæt og slubre spraglede cocktail.

Et flertal i Københavns Kommune vil fremover straffe diskoteker, der diskriminerer. Derfor er vi – fire unge mænd med indvandrerbaggrund – taget ud for at prøve virkeligheden af på egen krop. Mændene, der læser statskundskab, erhvervsøkonomi og jura på Københavns Universitet, har fortalt, hvordan de talrige gange er blevet afvist på de københavnske diskoteker – ifølge dem selv fordi de har udenlandske aner.

1.21, Karel Van Mander, Kongens Nytorv
Alene indgangen fra Lille Kongensgade ligner kulisserne til en musikvideo med rapperen 50 cent. Fra gaden kan man se, hvordan gulvet i hallen er beklædt med fine tæpper og prægtige lysekroner. Karel Van Mander er bling bling i yderste potens – stedet for dem, der gerne vil se og blive set. Det glamourøse indgangsparti er imidlertid bevogtet af en gruppe hærdebrede mænd med korslagte arme, så vi tager plads i køen.

Vagterne ser på hinanden, da det bliver vores tur.

»Ikke i aften, chef«, lyder det så.

Jeg spørger ind til, om det er vores tøj, sko eller gruppestørrelse, den er gal med. Så vender en kollega, der hidtil har stået med ryggen til os, sig om og siger:

»Det er attituden, drenge«.

Da vi forlader den glitrende natklub, fortæller Babak, at han opfatter nattelivet som »en udkrystallisering af hverdagen«.

»Det er, som om alt bliver mere ekstremt, når mørket falder på. Også fordommene og tendensen til at generalisere. Du har jo selv lige set, hvordan de peger på vores attitude, selv om vi alle stod og smilede venligt«, siger han.

velkommen.  Diskotek IN lukkede som det eneste af de seks steder Politikens udsendte ind til festen. Arkivfoto: Tobias Selnæs Markussen1.39, Diskotek In, Gammeltorv
Tredje gang er tilsyneladende lykkens gang. Vi slipper igennem nøglehullet på Diskotek In. Ind til byens ypperste danseduller og technotrampere. Vi falder fint ind – Babak er klædt i en moderigtig Adidas-trøje, Hüseyn i en opknappet skjorte og Danny i en rød striktrøje. Eneste forhindring er Babaks kasket, som han velvilligt har taget af for at følge stedets dress code.

Med aftenens første succes på plads sætter vi kurs mod et af byens nattelivsepicentre, Vestergade.

Det siger loven

Diskrimination er strafbart
Diskoteker og værtshuse kan straffes, hvis de bliver grebet i at holde udvalgte grupper uden for døren.

Ifølge lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race kan restaurationsejere få bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder, hvis de nægter at betjene kunder på samme måde som andre, og hvis det sker »på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«.

Det forekommer imidlertid meget sjældent, at sager om diskrimination bliver politianmeldt eller indberettet til myndighederne. Københavns Kommunes hotline fik mellem 2008 og 2010 kun 48 klager fra mennesker, der følte sig diskrimineret i nattelivet.

Københavns borgerrådgiver opfordrer alle, der oplever diskrimination, til at rapportere episoden til enten kommunen, Ligebehandlingsnævnet eller politiet.

2.00, Krasnapolsky, Vestergade
»Er det jer fire«, spørger dørmanden.

Da jeg svarer, får vi at vide, at man skal stå på en særlig liste. Imens træder større grupper af mennesker uforstyrret ind på Krasnapolsky bag vagtens ryg. Men dørmanden kan ikke »stå inde« for os.

Danny ræsonnerer sig frem til, at risikoen for at blive afvist reduceres betydeligt, hvis man har en kvinde under armen.

»Men det svarer jo til at tage sand med til stranden«, siger Hüseyn, der efterhånden er ved at blive småirritabel.

»Hvis bare de kunne pege på noget konkret. Det er for nemt bare at kalde os rødder eller vende tommelfingeren nedad uden en saglig forklaring«, snerrer han.

Heldigvis er der kun få meter til næste destination og mulig oprejsning.

2.05, A-Bar, Vestergade
Foran A-Bar tager en håndfuld piger i høje hæle og nedringede bluser de sidste slurke af deres Cult Shakers. De fniser, mens de udveksler sms’er og billeder med deres mobiltelefoner. Nogle meter derfra har et par drenge i nedknappede skjorter svært ved at fjerne blikket fra pigernes überlårkorte shorts.

Vi skridter så ubekymrede som muligt hen mod den ventende portvagt.

»Jeg kan ikke lukke jer ind«, svarer han prompte, da vi har sagt godaften. Men så er det, som om vagten alligevel forbarmer sig en smule. Han spørger, om vi har studiekort.

»Ja«, svarer Danny.

»Men ham der kommer ikke ind med street wear alligevel«, siger vagten og nikker i retning af Babak.

»Okay, så går vi andre bare ind«, siger jeg.

»Jeg kan ikke lukke nogen af jer ind i aften«.

»Men vi andre har studiekort og har ikke street wear på«.

»Desværre, jeg kan ikke lukke nogen af jer ind i aften«.

Vi ser til, mens de nedknappede skjorter drikker ud og passerer vagten.

2.25, Rosie McGee’s, Rådhuspladsen
Oven på fire afvisninger ud af fem mulige vil vi sætte punktum for aftenens strabadser med et besøg på Rosie McGee’s. Diskoteket er ikke just kendt for at være fedtet med at lukke folk ind, men heller ikke her er der gevinst.

»Jeg kender selv rigtig mange indvandrere, men jeg kan ikke lukke jer ind. Desværre. Ikke i dag«, får vi at vide af dørmanden.

Forklaringer er der heller ingen af her, så vi traver ud i natten for at finde et sted, hvor oplevelserne kan skylles ned.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe