Du kan blive fotograferet, hvis du går med i en demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro.
Eller hvis du parkerer din bil foran USA’s ambassade. Og du kan regne med, at du bagefter ender i CIA’s registre. For det er helt lovligt. Det siger Politiets Efterretningstjeneste (PET), der i går blåstemplede et omdiskuteret amerikansk overvågningsprogram, hvor et hemmeligt observationshold fra en dækadresse på Østerbro har skygget og registreret et ukendt antal danskere.



























