Der er kontant afregning, når eleverne på ungdomsuddannelserne ikke afleverer deres opgaver eller forsømmer undervisningen. I værste fald mister de deres SU.

Det sker blandt andet på Nørre Gymnasium i Brønshøj, hvor 21 elever sidste skoleår fik inddraget uddannelsesstøtten.

»De får en række chancer som samtaler og advarsler, inden vi tager deres SU. Vi er selvfølgelig interesseret i at holde på eleverne, men kan samtidig ikke acceptere, at de bliver væk fra undervisningen. Det må der være en konsekvens af«, siger skolens kvalitetschef, Marc Hammer.

Skal være studieaktive
Det er fastsat ved lov, at elever på ungdomsuddannelserne skal være studieaktive for at få udbetalt SU – men det er den enkelte skole, der definerer, hvad ’studieaktiv’ er, og hvornår der lukkes ned for støtten til den enkelte elev.

Og skolerne bruger i stigende grad sanktioner som træk i SU’en, fastslår en rapport om fravær fra et udvalg under Undervisningsministeriet.

På Nørre Gymnasium kan Marc Hammer ikke sige præcis, hvor meget fravær eller hvor mange manglende opgaver der skal til at udløse en økonomisk sanktion. Men der skal være tale om et betydeligt fravær, der, som kvalitetschefen udtrykker det, »går igen og igen«.

LÆS ARTIKELGymnasieelev: »Jeg tjener rigeligt på mit arbejde«

Får en elev først frataget sin SU, gælder det for resten af skoleåret på Nørre Gymnasium, og straffen bliver både givet til hjemmeboende og udeboende elever.

»Men det er et problem med de udeboende, fordi vi tager hele deres løn. Derfor får de også lidt længere snor«, siger Marc Hammer.

Hellere lektiefængsel
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Frederik Gjørup Nielsen kender udmærket metoden, som han kalder »meget, meget drastisk«.

»Skolerne vælger selv, hvordan de laver fraværssanktioner, og det her er en af de mest håndfaste. Der kan være valide grunde til, at elever ikke afleverer deres ting. Men jeg tror ikke, det hjælper at tage det økonomiske grundlag væk. Vi risikerer, at folk så dropper ud«, siger han.

I stedet bør uddannelserne holde sig til samtaler eller såkaldte lektiefængsler, hvor eleverne skal møde, hvis de er bagud med opgaverne, mener elevformanden:

»Det har en mere præventiv effekt, og så er der for det meste også en lærer, man kan spørge om hjælp«.

Reddet flere elever
Men hvis lektiecafeer og samtaler ikke virker, kan fratagelse af SU’en give det spark, der skal til, vurderer rektor på Fredericia Gymnasium Poul Erik Madsen.

På to år har han taget den økonomiske støtte fra seks elever i en til to måneder.

»Det er en måde at redde nogle elever fra at blive bedt om helt at forlade uddannelsen og give dem chancen for at komme i gang igen. Der er ingen tvivl om, at det virker, selv om enkelte også har valgt at stoppe efterfølgende«, siger han.

LÆS ARTIKEL Studerende skal have lov til at arbejde flere timer

På Fredericia Gymnasium skal eleverne have undladt at aflevere omkring 10 ud af 40 opgaver, før straffen indtræder.

Også på Herlev Gymnasium og HF bliver SU’en beslaglagt, hvis eleverne ikke passer skolen.

»Vi bruger ordningen meget varsomt, men der er visse elever, der kører linen langt ud. Det virker på dem. De er meget på bagefter. I tilfælde, hvor fraværet handler om alvorlig sygdom i familien eller skilsmisse, bruger vi det ikke«, siger inspektør Annette Ottendal.

SU er ikke borgerløn
At tilbageholde SU er efter undervisningsminister Tina Nedergaards (V) opfattelse ikke straf, men et præventivt redskab. Ministeren lancerer til foråret en kampagne til 40 millioner kroner rettet mod et bekymrende fravær på ungdomsuddannelserne; et fravær, der i snit er steget 3,6 procent over de seneste tre år.

Undervisningsministeren opfatter tilbageholdt SU som et godt middel – når alt andet slår fejl.

»SU er jo ikke borgerløn«, siger Tina Nedergaard.