Birthe Kjær og Tobias Rahim skylder i virkeligheden Karlheinz Stockhausen en stor tak for det hovedværk, han lavede i 1956, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Engang var det avantgarde. I dag er det pop

Den tyske komponist Karlheinz Stockhausen (i midten) i København med blandt andet den danske komponist Niels Viggo Bentzon ved sin side. Stockhausen (1928-2007) er blevet kaldt 'den elektroniske musiks fader' og har givet inspiration til blandt andet science fiction-filmmusik. Arkivfoto: Ebbe Andersen
Den tyske komponist Karlheinz Stockhausen (i midten) i København med blandt andet den danske komponist Niels Viggo Bentzon ved sin side. Stockhausen (1928-2007) er blevet kaldt 'den elektroniske musiks fader' og har givet inspiration til blandt andet science fiction-filmmusik. Arkivfoto: Ebbe Andersen

Har man haft tændt for en radio i løbet af de seneste par måneder, vil man med stor sandsynlighed have lyttet til sangen ’Den danske sommer’, hvor Birthe Kjær og Tobias Rahim priser vort lands mest kontroversielle årstid med en passion, der er Thøger Larsen værdig.

Sangen er blandt andet karakteriseret ved, at Birthe Kjærs smilende mezzosopran står ren og pur over for Rahims autotunede tenor. Gammelt møder nyt, autenticitet brager ind i det modificerede, modernisme og traditionalisme i skøn samdrægtighed. Til al folkets tilfredshed, ja endog Roskilde Festivals pilsnermarinerede musikfans.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her