Er det christianitterne eller er det staten, der ejer Christiania?

Den endelige afgørelse falder i Højesteret. Det er slutningen mod et 7-årigt forløb med forhandlinger mellem den danske stat og Christiania.

Her forsøger politiken.dk at give et overblik over de sidste syv års forløb.

• I 1989 vedtages Christianialoven

• I 2004 kommer en lovændring i Christianialoven, der ophæver christianitternes kollektive brugsret til området. Forsvarsministeren kan tillade »at bygninger opføres, ombygges eller nedrives«, står der i loven.

DOKUMENTATION:Ændring af loven om Christiania

• Gennem 2006 og 2007 forhandlede christianitterne og Slots- og Ejedomsstyrelsen om, hvad der skulle ske med områdets og dets nuværende beboere. Den sidst udformede aftale af forhandlingerne fra 2004 til 2008 hedder 24. august-aftalen. Den endte Christianitterne med at sige endeligt nej til i juni 2008. De centrale uoverensstemmelser gik især på nybyggeri på Christiania.
  
  Christianitterne stod fast på, at der ikke skulle bygges af andre end christianitterne. Slots- og Ejendomstyrelsen havde foreslået, at Realdania skulle købe byggeretten til nybyggeri og forpligte sig til at opføre 12.000 kvadratmeter »eksperimenterende boligbyggeri« med økonomisk støtte på 80 millioner kroner. Efter christianitternes nej til aftalen trak Realdania sig dog ud af projektet.
  
  Christianitterne protesterede blandt andet mod at statsbygninger i Christiania skulle kunne sælges til en almen boligorganisation med husleje efter almindelige regler. Nuværende beboere kunne dog nøjes med at betale en meget lavt sat rente. Christiania ønskede, at man stadig som tidligere vil skulle tage stilling til de beboere, som flytter ind på Christiana, dog i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen.

• I december 2006 lagde christianitterne sag an mod den danske stat, repræsenteret af Slots- og Ejendomsstyrelsen.
  
  Christianitternes mener, at opsigelsen af christianitternes brugsret til Christiania i 2004 var ugyldig. Slots- og Ejendomsstyrelsen kan desuden, ifølge Christianialoven, opsige christianitterne med 18 måneders varsel, hvilket christianitterne betragter som for kort tid. Christianitterne påstod desuden, at de på grund af statens langvarige accept af Christiania havde opnået en uopsigelig ret til at benytte Christianiaområdet.

• I 2009 fastslog Østre Landsret, at christianitternes brug af området ikke var uopsigelig, sådan som beboerne ellers har opfattet det ifølge deres fremstilling af sagen. Landsretten baserede sin afgørelse på en række juridiske dokumenter og aftaler, der gennem årene er indgået mellem fristaden og staten.

Men christianitterne gav ikke op af den grund. På et stormøde valgte de efter råd fra deres advokat Knud Foldschack at anke sagen, som altså bliver afgjort endeligt i dag.

Kilde: Politiken og Ritzau