I sommertøj og med vindblæst hår fra cykelturen indfinder en gruppe mænd og kvinder, flest kvinder, sig i selskabslokalet på Peter Bangs Vej.

De skal ikke til selskab, for klokken er kun 11 om formiddagen. Anledningen er derimod Vægtkonsulenterne på Frederiksbergs ugentlige vejning og undervisning.

Vægtkonsulenterne. Smag på ordet, det lyder trindt og rundt. Men her på Frederiksberg er der også unge og slanke mennesker blandt de personer, der skal op på vægten. Folk, der har meldt sig til for at tabe 5 eller 10 kilo.

Vi er i Danmarks tyndeste kommune, hvor blot 7,0 procent af befolkningen er vokset op i den allertungeste vægtklasse blandt de svært overvægtige, altså dem med et BMI over 30.

98 lokalafdelinger
Stifteren af firmaet Vægtkonsulenterne, Inge Kauffeldt, kan tydeligt mærke en forskel på kunderne i Frederiksbergafdelingen og kunderne »ude på landet«, som hun siger. Og hun kender om nogen danskernes vægttilstand indgående.

Firmaet, som hun grundlagde i 1981, har siden bredt sig til 98 lokalafdelinger rundt om i landet.

Selv er hun stadig det naturlige omdrejningspunkt her på Frederiksberg.

»Afdelingerne i byen har mange af dem, der skal tabe 5-10 kilo. Måske fordi man er lidt mere kritisk over for sit udseende inde i byen. Andre steder ser man stadig folk, der bare går ud og handler i deres joggingtøj. Det gør man ikke herinde«, siger den kortklippede dame. Energisk.

LÆS MEREDen tykkeste kommune elsker kager

Hun er ret energisk og forspilder ikke en chance for at rose eller skose medlemmerne, efterhånden som de får defileret forbi sekretæren, hvor de melder deres ankomst, og videre over til vægten for at få ugens resultat.

Én har tabt 600 gram, hvilket Inge Kauffeldt kort konkluderer som værende »for lidt!«. En anden har tabt halvandet kilo og får opmuntrende klap på skulderen.

Dans på vægten
Christina Jansen på 40 år glider ind i det pjecepyntede lokale i en lang koralrød nederdel.

Hun ligner ikke umiddelbart en, der har brug for at møde op hver uge hos Vægtkonsulenterne. Hun er en af ’bypigerne’, som Inge Kauffeldt taler om. 7 kilo har Christina Jansen tabt indtil nu, og målet er at nå op på 11 kilo i alt.

Ifølge den 40-årige byboer er det mindre acceptabelt at veje for meget, når man bor et sted som Frederiksberg.

»Du ser bare ikke så mange overvægtige i gadebilledet«, siger hun.

DEBATHvad tænker du, når du ser dette billede?

Hun smider skoene og stiller sig i kø til vægten bag ved et skilt på gulvet, der, lidt som ved en hæveautomat, minder folk i køen om, at det er høfligt at give lidt plads til personen foran. Måske har folk ikke lyst til at dele deres vej ned – eller op – ad vægtskalaen med andre.

For Christina Jansen er resultatet af den slags, der gerne må deles: 1,4 kilo er forsvundet. Hun løfter armene, knipser og går lidt ned i knæ, så hun næsten danser på vægten i bar glæde.

Målet er lige om hjørnet.

Rulleskøjter og rollator
Set med madbriller rummer Gl. Kongevej på Frederiksberg både det nye og det gamle København.

Smørrebrødsjomfruer det ene sted, rawfoodspisesteder det andet. En traditionsrig brun bodega ligger et stenkast fra en juicebar med flydende vitaminbomber. Folk på rulleskøjter suser forbi krumbøjede ældre damer med rollator og lille hund.

Inde hos bagerdynastiet Reinh. van Hauen forenes det nye og det gamle. Her kan der shoppes både klassisk sødmælksfranskbrød og moderne speltbrød.

Men ifølge ejeren Klaus van Hauen, oldebarn til grundlæggeren Reinhardt van Hauen, står det nye alligevel lidt stærkere. Kunderne køber mest det grove, sunde brød uden for meget almindeligt hvedemel. Og de køber mere brød end kager.

»Folk her vil gerne have masser af kerner og gerne speltbrød eller groft landbrød. De er mere bevidste om, at brødet skal være sundt«, siger han.

»Det begyndte at ændre sig for 15 år siden, og rigtig meget inden for de seneste ti år«, lyder det fra bagerchefen.

Frederiksbergvand
Sødmælksfranskbrødet er derfor kommet i skammekrogen. Bogstaveligt talt.

Lige først er brødklassikeren slet ikke til at få øje på, for den sparsomme efterspørgsel har givet det hvide brød en ussel placering bagerst i butikken, i det mørkeste hjørne.

LÆS OGSÅDanskerne i ny måling: Fedme er de overvægtiges egen skyld

»Egentlig burde vi tage det ud af produktion, fordi vi sælger så lidt af det, men det synes jeg et eller andet sted ville være forkert. Og det bør også være der til fru Hansen på 83 år, som kommer og køber sit franskbrød hos os hver dag«, forsikrer Klaus van Hauen.

Groft.  De fleste kunder hos bageren på Gl. Kongevej køber brød som dette van Hauen-brød bagt med surdej og kun lidt gær.Den konservative borgmester på Frederiksberg, Jørgen Glenthøj, kan næsten se vinduet ind til det grove brød og de farvestrålende kager hos Reinh. van Hauen fra sit kontor på rådhuset for enden af Gl. Kongevej.

Det er nu ikke speltbrød og rugboller, han trakterer med, men derimod vand på karafler. Lokalt vand.

»Ja, det er Frederiksbergvand. Eller, 50 procent af det er vores eget. Det er rigtig godt vand, faktisk«, fremhæver han, inden han går i gang med at tale om sundhed. Noget, han går meget op i. Rigtig meget, faktisk.

»Vi er nærmest født vegetarer ...«
Jørgen Glenthøj er stolt af at være borgmester i landets slankeste kommune.

»Og jeg tror, vores profil kan blive endnu bedre«, siger han frejdigt.

Som tidligere mangeårig formand for sundheds- og omsorgsudvalget har han intuitiv interesse i alt, der handler om frederiksbergensernes fysiske tilstand.

På bordet foran ham ligger en stak håndskrevne noter og samlede rapporter, som han jævnligt dykker ned i for at understrege sine pointer. Det viser sig, at Frederiksberg sidste år brugte knap 10 millioner kroner på forebyggelse, hvilket er ti gange så meget som i Kalundborg.

Selv hvis man tager højde for, at der bor dobbelt så mange mennesker på Frederiksberg, er det en væsentlig forskel.

Så I er ikke kommet sovende til den slanke linje her på Frederiksberg?

»Nej, nej, det er vi ikke. Det er noget, der har været meget fokus på«.

»Nu skifter vi lidt fra de brede initiativer til der, hvor vi ser udfordringerne. Og det er blandt andet i forhold til den ulighed, der er i sundhed«.

Det er også der, Jørgen Glenthøj ville begynde, hvis han var i samme situation som kollegaen i Kalundborg.

»Han kan jo kigge på, hvad vi gør, men jeg ved ikke, hvor meget han kan bruge det til, for det er jo en helt anden situation. Det handler om at lægge investeringerne på området social ulighed. Det er der, han har sine udfordringer, hos de lavest uddannede, og det var der, jeg ville begynde«.

Vi talte med de her slanke, flotte piger hos Vægtkonsulenterne på Frederiksberg, som gerne ville tabe sig. Kan det også gå for meget i den anden grøft?

»Nej, det tror jeg ikke. Det finder sit leje. Altså i bund og grund er vi nærmest født vegetarer ...«, siger Jørgen Glenthøj og associerer direkte videre til en længere afstikker om, hvad aber spiser samt evolutionens betydning for vores kostvaner.

Overvægten lever stadig
Vegetarer eller ej, Frederiksberg er indtil videre sluppet nådigt i den store opmåling af danskernes ekstra kilo. Men det betyder ikke, at overvægten ikke findes i den gamle bydel. Som nævnt er 7 procent ifølge Sundhedsprofilen at finde i kategorien svært overvægtige.

Nogle af disse dukker også op til den ugentlige vejning på Peter Bangs Vej. Det er langtfra forbeholdt de slanke bypiger.

En af de større besøgende på denne dag, hvor en petit Christina Jansen har jublet på vægten, er Jørgen Bertelsen. For ham er der ingen grund til jubel. Ganske vist har han tabt 35 kilo på halvandet år, men denne uge er det gået den anden vej, og resultatet lander på plus 1,6 kilo.

»Jeg ved godt, jeg har taget på, og i går drak jeg en halv flaske rødvin. Og en halv flaske whiskey«, siger han til Inge.

»Ej, altså Jørgen. Det ved du godt, du ikke må«.

»Ja, det er ikke så godt«, indrømmer den store mand.

»Men jeg sov så godt bagefter«.