Danskerne føler sig mere trygge og beskyttet mod blandt andet terror, jo flere overvågningskameraer, sikkerhedsvagter, hegn og skannere de møder på offentlige pladser, trafikknudepunkter og butikscentre.

Det viser rapporten ’Sikkerhed og tryghed på befærdede steder’, som Politiets Efterretningstjeneste offentliggør i dag.

»Det er overraskende for os, at det er tryghedsskabende, at folk møder fysiske og synlige sikkerhedsforanstaltninger mod bl.a. terror«, siger afdelingschef i PET’s afdeling for forebyggende sikkerhed Anja Dalgaard-Nielsen.

»Vi troede, kameraer og hegn ville øge folks utryghed, fordi de jo netop ville blive mindet om, at der er noget, der hedder terror«.

Synlig sikkerhed skader ikke
På Aarhus Universitet siger lektor i informationsvidenskab Peter Lauritsen, at undersøgelsen er »interessant, fordi vi ikke rigtigt vidste, hvad sikkerhedstiltag gør ved os. Det ved vi nu«.

Undersøgelsen, der omfatter interview med over 2.000 personer og er en del af et samarbejde mellem PET og TrygFonden, viser bl.a., at to tredjedele af befolkningen er ubetingede tilhængere af overvågning m.v., og at selv den sidste, mest skeptiske tredjedel accepterer overvågning.

SKRIVEr du også tryg ved Big Brother?

PET glæder sig over rapporten:

»En del af PET’s arbejde er at rådgive blandt andet trafikselskaber, myndigheder og private virksomheder, f.eks. indkøbscentre, om sikkerhed«.

»Hidtil har vi været tilbageholdende med at anbefale de synlige initiativer, men nu ved vi, at synlig sikkerhed ikke skader. Tværtimod«, siger Anja Dalgaard-Nielsen, som dog understreger, at PET ikke vil anbefale f.eks. flere overvågningskameraer alene for at skabe tryghed.

Risiko for misbrug
Og det er en god idé, siger Peter Lauritsen. Han forsker især i overvågningskameraers indflydelse på samfundet og gør opmærksom på, at danskerne ikke skal være »naive« over for videoovervågning:

»Ingen kan have noget imod, at der sættes videokameraer op, hvis de kan være med til at forhindre terror og anden voldsom kriminalitet. Men kameraerne kan jo bruges til andet, når de først er der«.

»Og selv om vi har en lovgivning på området, er det så som så med tilsynet med, om loven nu også overholdes, f.eks. sletning af optagelser«.

LÆS OGSÅ S-tog: Overvågning virker

Han nærer ikke den store frygt for, at offentlige myndigheder ikke overholder loven, men peger på risikoen for, at boligforeninger og andre private har et løsere forhold til den nødvendige kontrol.

Minister: Ingen Big Brother
Justitsminister Morten Bødskov (S) er glad for, at danskerne generelt er trygge ved overvågning, men:

»Det er vigtigt at bemærke her, at det skal ske under kontrol og på et oplyst grundlag. Overvågning skal tilrettelægges efter behov – er det f.eks. af hensyn til terrorbekæmpelse eller til ro i nattelivet«, siger justitsministeren, der mener, at lovgivningen i dag er tilstrækkelig god til at sikre mod misbrug.

»Vi skal jo ikke ud i et Big Brother-samfund, slet ikke. Overvågning skal ske i respekt for den personlige frihed og integritet«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken