Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 21. maj. 2012 KL. 13.54

Anklager vil have skydeleder bag tremmer for at skyde betjent i benet

En skydeleder hos politiet er tiltalt for at have skudt en kollega i skinnebenet under en øvelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Anklageren kræver en 46-årig skydeleder i politiet idømt fængselsstraf for at have skudt og såret en kollega under en skydeøvelse.

Da politiet i september sidste år holdt skydeøvelse på Københavns Skyttecenter på Amager, gik det galt, da skydelederen kom til at skyde sin kollega i benet.

Skydelederen ville demonstrere noget øvelsesammunition, som han flere år forinden havde fået af sin kollega.

Efter et møde i en træbarak på øvelsesområdet, gik skydelederen uden for og skød direkte mod barakken i den overbevisning, at patronen ikke ville kunne gå igennem træet.

LÆS OGSÅSkydeleder tiltalt for at skyde betjent

Men der tog han fejl.

I mødelokalet i barakken stod hans kollega. Han blev ramt i skinnebenet, da skuddet gik tværs gennem trævæggen og ni skydeskiver af flamingo.

Efterfølgende er den sårede betjent blevet opereret seks gang, og han går i dag - otte måneder senere - stadig med krykker.

»Det var helt i strid med reglerne på skydebanen, hans opgave som skydeleder og almindelig sund fornuft«

vicestatsadvokat Birgit Gammelgaard anklageren.

Anklageren i sagen vil have skydelederen idømt en fængselsstraf:

»Det var helt i strid med reglerne på skydebanen, hans opgave som skydeleder og almindelig sund fornuft«, siger vicestatsadvokat Birgit Gammelgaard.

Hun mener, at skydelederen skal dømmes for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

Yderligere, mener anklageren, at der er skærpende omstændigheder i sagen, da den tiltalte i sin egenskab af skydeleder skal agere rollemodel.

Forsvaren: Det er en ulykke ikke en forbrydelse
Den tiltalte betjents forsvarer er helt uenig og mener, at den tiltalte højest bør idømmes bøde eller betinget fængsel.

Forsvarer Stine Gry Johannesen siger i retten, at der er tale om en »ulykke på en arbejdsplads« og ikke andet.

Den 46-årige tiltalte har erkendt, at han skød agtsomt, men ikke at det var under skærpende omstændigheder.

»Det er min klare opfattelse, at der skal være frifindelse i sagen«, lyder det fra forsvareren.

Hun peger på, at tiltalte aldrig ville have skudt, hvis han ikke var overbevist om, at ammunitionen ikke kunne gå igennem muren.

Han havde efter eget udsagn fået af vide, at patronen var lavet af ler, og derfor ville smuldre, når den ramte en hård facade. Det ville også havde været tilfældet, hvis barakken havde været lavet af stål eller sten.

LÆS OGSÅSkudt betjent måtte selv ringe 112

Anklagemyndigheden peger på at, skydelederen har udvist en stor grad af letsindighed i sin rolle som skydeleder. Og det netop er hans profession, der udgør de skærpende omstændigheder.

»Så ville det også gælde en kørelærer, der kommer ud i et uheld i traffikken, og det er ikke skærpende omstændighder«, lyder det retoriske modsvar fra forsvaren.

Hun mener derfor heller ikke, at den tiltalte kan straffes ud fra dette. Det ville ifølge forsvareren kun være tilfældet, hvis tiltalte havde skudt mere end en gang mod barakken.

Da den sårede betjent råber om hjælp inde fra træbarakken, bliver han i første omgang ikke taget alvorligt af skydelederen, noget forsvareren mener, er et klar tegn på, at tiltalte finder det yderst urealistisk, at patronen kan have ramt nogen.

Dommen afsiges klokken 14.

FACEBOOKBliv ven med Politiken