»Sultestrejken er min eneste udvej«, fortæller en af de sultestrejkende iranere i Stefanskirken på Nørrebro.

De er alle sammen klædt i hvide T-shirts og har skilte om halsen: 'Sultestrejkende iraner', står der skrevet. Stemningen i kirken er udramatisk, men trykket, der bliver talt lavmælt, mens de udveksler alvorlige blikke.

LÆS OGSÅSultestrejkende iranere indtager kirke på Nørrebro

Her har Ramin Molavi tænkt sig at blive uden at spise, indtil der bliver fundet en løsning på hans fremtid. Han mener, at han ligesom alle andre har ret til at bo i et land.

»Jeg kan ikke rejse tilbage til Iran, jeg er bange for, at de henretter mig. Derfor bliver jeg nødt til at få et hjem et andet sted«, siger han.

Men det er endnu ikke lykkedes ham og hans familie at finde et land, der vil give dem asyl. Siden 2009 har de boet i de danske flygtningelejre.

På flugt fra præstestyret
Ramin Molavi konverterede fra islam til bahai. En mindre uafhængig religion i Iran, som af præstestyret i Iran betegnes som kætteri.

»Sådan er det i islam, du må ikke skifte tro«, siger han.

Efter at han var konverteret, begyndte forfølgelsen, som drog ham og hans familie på flugt, det er mere end 6 år siden.

Han fortæller, at han har prøvet at bilde regeringen i Iran ind, at han har fortrudt og gerne vil konvertere tilbage, men at det ikke har nyttet noget.

»Der er ikke noget retssystem, der kommer bare en og beslutter, om du skal leve eller dø«, siger han.

LÆS OGSÅBedsteforældre for Asyl: Hold så op med at sultestrejke

»Jeg kan ikke vende hjem. Så længe præstestyret har magten i Iran, tør jeg ikke«, siger han.

I flere år har han sammen med sin familie rejst fra land til land og søgt om asyl. Siden 2008 har Danmark været familiens håb efter at have forsøgt sig i blandt andet England og Sverige.

En gang har han fået afslag på sin anmodning om asyl.

Derfor tog familien til Sverige, men det opdagede politiet og sendte dem tilbage til Danmark. Det er fem år siden, i de fem år har ham ventet på en ny afgørelse.

»Forholdene i flygtningelejeren gør os syge«
Han kan ikke længere leve med forholdene i de danske flygtningelejre. Den konstante uvished om fremtiden har gjort ham og hans familie syg, mener han.

De ti iranere i kirken på Nørrebro er på flugt af forskellige årsager. Men en ting har de til fælles, at livsvilkårene i flygtningelejeren er blevet for meget for dem.

»Nogle gange føler jeg, at jeg lige så godt kunne være i Iran. Jeg får intet af vide og kender ikke min fremtid«, siger han.

En kamp for familien
»Mine børn aflæser vores (konen og hans eget, red.) ansigter, de kan se, at vi er bange, og så bliver de også bange«, siger han.

Ramin Molavis kone og børn deltager ikke i sultestrejken og er ikke med i kirken, de er blevet boende i lejren. Ramin Molavi fortæller, at de er for syge til at kæmpe.

»Så jeg er her også for dem, jeg kæmper for os alle fire«, siger han.

En fars bekymring for sin søn
Ramin Molavis 15-årige søn er handikappet, og det giver familien yderligere udfordringer, fortæller han. Sønnen vejer kun 40 kilo, trods hans højde på 1,75 meter.

»Han er meget syg, og jeg er meget bekymret for ham. Han har brug for at få at vide, hvordan hans fremtid ser ud. Han kender kun til livet i flygtningelejren, han har brug for tryghed«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken