Højesteret har underkendt beslutningen om at anbringe en iransk mand i Sandholmlejren på såkaldt tålt ophold.

Beslutningen udgør et uproportionalt indgreb i vedkommendes bevægelsesfrihed og er dermed ugyldig, hedder det i afgørelsen om sagen.

Højesteret understreger, at opholdspåbud og meldepligt ikke som udgangspunkt kan anses for at være frihedsberøvelse, men begrunder sin dom med den tid, der er forløbet siden mandens fængselsdom og de lange udsigter til, at han kan sendes hjem.

»Varigheden må indgå i vurderingen af, om indgrebet i bevægelsesfriheden er uproportionalt«, påpeger Højesteret, der med sin dom finder, at der ikke længere i den konkrete sag er tilstrækkelig begrundelse for at pålægge iraneren opholds- og meldepligt.

Dømt for at advare pushere om politiaktioner
Sagen drejer sig om Elias Karkavandi, som fik opholdstilladelse i Danmark i 1993.

Men i juli 2005 fik han en dom på et års og seks måneders fængsel for at have fungeret som vagtpost for Christianias givtige hashmarked, der anslås at omsætte for mellem en halv og en hel milliard kroner hvert år.

Hans job var at advare pusherne, når politiet forsøgte at komme frem til fristaden for at standse handelen i Pusher Street.

Fængselsdommen fik den konsekvens, at han blev udvist af Danmark i ti år.

LÆS OGSÅIraner på tålt ophold taber principiel sag i landsretten

Imidlertid kan han ikke sendes tilbage til sit hjemland Iran, fordi han ifølge sin advokat risikerer at blive forfulgt af myndighederne. Derfor blev Karkavandi anbragt på såkaldt tålt ophold i Sandholmlejren i Nordsjælland.

Højesteret lægger vægt på, at der ikke har været eller er nogen risiko for, at iraneren vil skjule sig for politiet eller at han vil begå ny kriminalitet og på, at han afsonede straffen i et åbent fængsel.

Samtidig er der ikke udsigt til, at udvisningen af manden kan gennemføres.

Dermed udgør afgørelsen om tålt ophold »på nuværende tidspunkt et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed«, hedder det i rettens begrundelse for at omstøde afgørelsen.

Meldepligt og lidt i lommepenge
Karkavandi måtte på tålt ophold kun undtagelsesvis overnatte uden for Sandholmcenteret, han måtte ikke arbejde og han fik sin mad på centeret. Han fik knap otte kroner om dagen i lommepenge. Og tre gange om ugen skulle han henvende til politiet, så myndighederne kan kontrollere, hvor han er.

Det krav har han imidlertid overtrådt i flere tilfælde sidste år, fremgår det af oplysningerne i sagen.

De tålte ophold foregår på ubestemt tid. Meningen er, at personer på tålt ophold skal sendes hjem, så snart det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅIraner på tålt ophold går i krig med staten

Det fik hans advokat, Christian Dahlager, til at indbringe Karkavandis tålte ophold for Højesteret.

Han var - argumenterede advokaten - reelt frihedsberøvet i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Dét tilbageviser Højesteret, der imidlertid finder, at Elias Karkavandi ikke længere skal sidde i tålt ophold, fordi det er at gå for langt i hans særlige tilfælde.

Landsretten afviste i sin dom også det synspunkt, blandt andet med henvisning til, at iraneren i dagtimerne kan færdes frit uden for centeret i Sandholm.

FACEBOOKBliv ven med Politiken