Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 3. jun. 2012 KL. 13.31

Zornig: Man skal virkelig være varsom med den slags magtanvendelse

Børnene skal inddrages meget mere, siger formand for Børnerådet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Man kan starte med at overholde den nuværende lovgivning i forhold til at høre høre barnet i forhold til dets modenhed. Og det skal ikke være en pseudohøring, det skal tages til indtægt. Kan man på nogen måde imødekomme det, eller kan man finde et kompromis?

Lisbeth Zornig Andersen

Da Lisbeth Zornig Andersen så videoen af Amys tvangsflytning på politiken.dk, kom hendes børn løbende og troede, der skete noget ubehageligt udenfor.

Videoen viser tvangsflytningen af pigen Amy, der på det tidspunkt var 11 år gammel, og som skulle fjernes fra sin plejefamilie og i stedet anbringes på institution. 11 måneder tidligere var hun blevet akut fjernet fra sin voldelige adoptivfamilie og flyttet til plejefamilien, hvor hun efter eget udsagn trivedes.

SE VIDEOaf Næstved Kommunes voldsomme tvangsflytning af 11-årig

Videoen er da også voldsom at se, siger formanden for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. Hun vil ikke udtale sig om Amys konkrete sag, men der er flere generelle ting at sige om magtanvendelse som den, man ser på videoen.

»En virkelig vigtig pointe er, at man skal være varsom. Jeg kan ikke sige, om der er positivt i Amys tilfælde, at hun skal på institution, men hvis det er positivt, bliver det i hvert fald ødelagt af måden, hun kommer derhen på«, vurderer børnerådsformanden.

»Men man kan ikke sige, at sådan noget må aldrig ske«, tilføjer hun.

»Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Hvis for eksempel barnet bor hos misbrugsforældre, og hvor barnet ikke ønsker at komme med, også af loyalitet over for forældrene«, lyder det fra Lisbeth Zornig Andersen.

På baggrund af videoen har den private organisation Børns Vilkår meldt Næstved Kommune til politiet.

LÆS OGSÅ Kommune anmeldt til politiet for børnevold

Husk børnesamtalen
Og magtanvendelsen ved Amys flytning er ikke enestående, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Her dokumenterer samtaler med 113 anbragte børn, at magten bliver anvendt både vilkårligt og unødigt.

LÆS UNDERSØGELSEN her (eksternt link, åbner i nyt vindue)

Ligesom undersøgelsen viser, at børn bliver inddraget for lidt. Hvilket er en virkelig vigtig pointe, siger Lisbeth Zornig Andersen:

»De føler ikke, deres ønsker bliver hørt. Hvilket igen kan være utroligt ødelæggende. Hvis børnene oplever, at de har et bud på forskellige løsninger, men ikke må fortælle om det, så afskriver de de voksne fuldstændigt«, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Ifølge Politikens gennemgang af sagen blev Amy ikke hørt i sin sag, fordi hun var under 12 år, som er grænsen for, hvornår man formelt høres og har ret til en advokat i forbindelse med eksempelvis en tvangsfjernelse.

Men også børn under 12 år har ifølge serviceloven ret til en børnesamtale, understreger Zornig.

Børnesamtaler

Barnets holdning tæller

Servicelovens § 48 giver myndigheden en pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge.

Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Kilde: Tvangsanbragt.dk

LÆS OGSÅ Amy: »Kommunen tror, jeg er et legetøj«

Loven er god, som den er
I virkeligheden mener hun ikke, der mangler tiltag i dansk lovgivning, der kan sikre, at børn bliver hørt. Men der mangler en større forståelse af et element som børnesamtalen, understreger hun.

»Man kan starte med at overholde den nuværende lovgivning i forhold til at høre høre barnet i forhold til dets modenhed. Og det skal ikke være en pseudohøring, det skal tages til indtægt. Kan man på nogen måde imødekomme det, eller kan man finde et kompromis?«.

Lisbeth Zornig Andersen understreger desuden, at der er mange forskellige hybridløsninger, når et barn ikke trives.

Eksempelvis kan et barn få lov til at bo ved en plejefamilie, og få terapeutisk behandling i hjemmet, så kommunen kommer til barnet og ikke omvendt. Eller barnet bor to dage om ugen på en institution for at modtage behandling.

Brug for følelsesmæssig distance
I øjeblikket bor Amy på en institution, hvor hun modtager behandling. Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen siger:

»I denne sag har psykologer og andre fagpersoner vurderet, at hvis Amy skal komme i trivsel på det nye opholdssted, er der behov for, at hun får fred og ro«, har han sagt til Politiken.

Hun må derfor ikke se andre voksne end sine adoptivforældre, som hun hader og frygter, og som hun nægter at være i stue med, når de hver anden lørdag kommer for at besøge hende i to timer.

Amys problemstillinger anses af kommunen for at være for stor en opgave for en plejefamilie. Hun har behov for et opholdssted med professionelle voksne, der følelsesmæssigt kan distancere sig, skriver kommunen i sin indstilling.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken