Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 16. jun. 2012 KL. 11.19

Biltyv ville køre betjent ned

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ophidset biltyv nægtede at lade sig stoppe af politiet.

En politimand måtte i nat klokken 01.30 springe for livet, da en 20-årig biltyv fra Haderslev forsøgte at køre ham ned ved Østerskoven i Haderslev.

Den 20-årige bilist var så ophidset, at han bagefter kørte ind i politibilen og forsvandt. Det oplyser DR Syd.

Politiet fangede dog senere bilisten og hans tre medpassagerer, og den 20-årige mand, der stammer fra Haderslev-området, skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Forud for optrinnet havde den 20-årige mand, som havde stjålet bilen, torpederet et hegn i Haderslev og var derefter kørt væk.

Da det lykkedes politiet at opspore manden, var den 20-årige åbenbart så rasende, at han først forsøgte at køre fra politiet. Det gik dog ikke så godt, da han bragede ind i et hegn.

Men det stoppede ikke manden, og han forsøgte altså at køre betjenten ned, da betjentene ville anholde manden. Betjenten kom dog ikke noget til.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk