Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. jun. 2012 KL. 22.10

Kobber stiger i værdi - skrothandlere og jernbaner på vagt

Værdien af kobber er steget med 160 procent de seneste fire år, og antallet af tyverier går samme vej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I Jern og Metalhandel-bygningen i Nordhavn i København står flere kasser med gammelt skrot. Skrammel, som det utrænede øje ikke ville anse for at have den store værdi.

Ved første øjekast er det nærmere rustne beskidte rør, men indeni gemmer der sig en formue.

Her kender skrothandler Ben Korsmand alt til den stigende værdi af kobber og besøg af kobber-tyve.

Heller ikke togskinner får mange til at tænke på skjulte skatte, men ikke desto mindre blev der natten til tirsdag stjålet 70-80 meter kobberkabler fra Banedanmarks jernbanespor.

Tyv med livet som indsats
I nattens mulm og mørke fjernede tyveknægtene de mange meter kabler, der var gjort fast nede i sporene.

Noget der kræver store anstregelser og kraftigt værktøj - og som ikke mindst er livsfarligt, da kablerne er strømledende.

Men høsten af kobber er guld værd, et ton kobber kan sælges videre for over 40.000 kroner.

LÆS OGSÅTyveri af 70-80 meter kobberkabel vil genere S-togene i timevis

Prisstigning.  Et ton kobber kostede 16.000 kroner i 2008, idag koster et ton over 40.000 kroner. Foto: Lars Just

Skrothandler hyrer nattevagt
En nat ringer telefonen hjemme hos skrothandler Ben Korsmann. Han har lejet sig ind i nogle store lokaler i Nordhavnen, hvorfra han køber og sælger jern og metal.

Men en gæst fra en bar i området har set noget skummelt ved bygningen og har fået ringet Ben Korsmann op, som straks kører ud til stedet.

LÆS OGSÅKobbertyve kaster sig over gravsteder

Hegnet er klippet op, låsen på lågen er brækket over og døren til bygningen står åben.

»Der er penge i kobber, og det er nemt at sælge videre, derfor er det også attraktivt at stjæle« fortæller Ben Korsmann, der fik kontaktet politiet og undgik at hans kobber blev stjålet.

Dog har han været nødt til indføre fuld dokumentation af sælgernes identitet for at undgå tyvekoster. Desuden har han hyret vagter om natten for at sikre, at kobberet ikke bliver stjålet.

»Så de høje priser på kobber kan mærkes«, understreger han.

Skrothandel  Hos jern og Metalhandlen i Nordhavnen i København, er de vandt til at være opmærksomme på, at det skrot de køber ikke er stjålet. Foto: Lars Just

Et kilo kobber kan sælges for 40 kroner
Kobber fra kabler, strøm - og luftledninger kan sælges dyrt til skrothandlere. Blot et kilo kan sælges for over 40 kroner.

»Desværre er det ikke muligt at tjekke op på hver eneste kunde. Men ser noget mistænkeligt ud, køber vi det naturligvis ikke«, siger Ben Korsmann, mens han viser politiken.dk rundt i bygningen.

Råvareværdien er ikke historisk høj
På grund af nervøsitet på den globale vækst, har der været et mindre tilbagefald i værdien på råvarer som kobber, fortæller råvareanalytiker Jakob Winding fra Jyske Bank.

»Metalpriser ligger stadig på meget høje niveauer«, siger han, men understreger, at værdien dog er faldet en smule det seneste års tid.

Men fra 2008 og frem til i dag har der været en pristigning på 160 procent.

Banedanmark bliver bestjålet trods tiltag mod tyvene
Banedanmark har de seneste år oplevet flere lignende hændelser og har derfor sat flere tiltag i gang for at stoppe de mange tyverier. Det gælder blandt andet videoovervågning, skiftet kobber ud med jern på flere af strækningerne og sat skilte op med advarsler.

Men i nat slog tyve alligevel til igen, og 30.000 menneskers morgentrafik blev forsinket.

Hos Jern og Metalhandel er skrothandler Ben Korsmann på vagt - kobberkablerne fra Banedanmark kan nemlig genkendes.

FACEBOOKBliv ven med Politiken