Både Næstved Kommune og Amys adoptivforældre bebrejder den plejefamilie, der har haft Amy boende i 11 måneder, at sagen er kørt af sporet.

I søndagens avis kom Amys adoptivforældre til orde – nu er det plejemor Hanne Kellers tur til at forklare, hvorfor hun og hendes mand Ole trodser kommunen i deres kamp for Amy.

LÆS OGSÅAmys adoptivforældre: Man kan ikke bare tage nogle andre menneskers barn

Er det jeres skyld, det er gået galt i Amys sag?

»Vi skal lige starte med at huske, at det gik galt for Amy hos adoptanterne, ikke hos os. De kasserede hende, det gjorde vi ikke. I hele resten af forløbet har det været Næstved Kommune, der har truffet alle beslutninger. Vi er imidlertid blevet bragt i et voldsomt etisk og professionelt dilemma, fordi Amy så kraftigt har udtrykt sin ønske om at blive hos os«, siger Hanne Kellers.

»Vi har brugt rigtigt meget tid på at snakke med Amy på sengekanten – og hun er både fornuftig og klog at snakke med. Vi har aldrig lovet, at hun skulle bo hos os, for vi vidste, der var stor mulighed for, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi har bare altid sagt, at vi ville lytte til hende og at vi altid vil være der for hende. Og det overholder vi«.

Har I modarbejdet adoptivforældrenes samvær med Amy?

»På intet tidspunkt. Vi har tværtimod flere gange taget initiativ til, at det skulle etableres. Vi tog for eksempel initiativ til at invitere Oxana med herud, da Amy skulle se sin søster, inden der overhovedet var tale om samvær med forældrene. Vi prøvede så godt vi kunne at få det til at virke, og vi følte faktisk flere gange vi pressede Amy«.

LÆS OGSÅ12-årige Amy: Mine adoptivforældre lyver

Helt alene i verden
Hvorfor lod I Amy tage kontakt med sin mor i Etiopien og lovede hende en rejse derned?

»Husk lige at vi stod i en situation, hvor vi havde et barn uden forældre, for de ville jo ikke have hende. Så får man en anden rolle end man ellers ville have med et plejebarn. Vi var også fremmede for hende dengang, så hun var helt alene i verden«.

»Amy udtrykte et vanvittigt stort savn efter Etiopien, og efter at Danadopt havde sagt, at det var en god ide med en rejse derned, sagde vi, at vi godt ville tage med hende, hvis det blev til noget«.

Har I modarbejdet kommunens planer om at flytte Amy?

»Vi har ikke modarbejdet noget, men vi har udbedt os forklaringer. Hverken Amy eller vi har fået årsagen til, at hun skulle flyttes, andet end hvad vi har kunnet læse i avisen. Vi har aldrig fået at vide, at vi ikke levede op til det, vi skulle. Vi blev mange gange lovet et møde med den socialfaglige leder – men det blev aldrig til noget, selv om vi rykkede og rykkede«.

TVSe kommunens voldsomme tvangsflytning af 11-årig

Tilkaldte I medierne, da hun skal flyttes?

»Nej, det har vi ikke gjort. Vi ved ikke, hvem det er, men vi kan ikke hindre medierne i at stå udenfor på offentlig vej. Vi har kun lukket dem indenfor lågen én gang, hvor det kom bag på os, at de pludselig stod der – og hvor vi tænkte, at hvis kommunen ikke havde noget at skjule, kunne det ikke gøre noget«.

Anbefalet at filme tvangsflytning
Hvorfor tillader I, at der bliver filmet under flytningen af Amy?

»Vi søgte juridisk og psykologisk rådgivning, hvor vi blev anbefalet at filme. Det var ikke for at lave en sensation, men for at kunne dokumentere, hvilken rolle alle spillede den dag. Næstved Kommune ville, på trods af gentagne forespørgsler, ikke informere os om, hvordan flytningen ville foregå. Og efter tre tidligere forsøg med politi og stærke mænd, endda i ly af mørket, var vi meget utrygge. Ikke mindst Amy var meget bange og vi kunne desværre ikke hjælpe hende. Amy var enig i, at det skulle filmes.«

Hvordan havnede billederne hos medierne og på nettet?

»Vi har ikke selv udleveret billederne, men vi er tilfredse med, at det er blevet gjort, for vi vurderer, at offentlighedens bevågenhed her overskygger en evt. krænkelse af Amy og os. Det overgreb, Amy blev udsat for, da hun blev flyttet, overskrider nogle grænser, man ikke kan forestille sig i Danmark«.

Gør I det her fordi I selv vil beholde Amy?

»Vi har taget os af Amy, da hun ikke havde noget sted at høre til, fordi hendes adoptivforældre ikke længere ønskede hende. Vi kom hurtigt til at holde meget af hende og da Amy gengældte disse positive følelser og flere gange sagde til os, at 'hun havde adopteret os' og at hendes største ønske var at blive boende hos os, tilbød vi kommunen at blive hendes plejefamilie fremover. Hvis Amy en dag siger, hun ikke vil have mere med os at gøre, så vil vi respektere det, men det skal hun selv vælge«.

Hvad håber I at få ud af denne sag?

»Som menneske håber man, at de overgreb, Amy har været udsat for, aldrig sker igen. Vi håber, at børn fremover bliver hørt og taget alvorligt samt at andre kommuner tager deres metoder op til overvejelse. Mest af alt håber vi, at der kommer den rigtige løsning for Amy«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken