Naboen, genboen, arbejdskollegaen.

De optræder alle sammen i en stadig større strøm af anmeldelser, hvor borgere melder borgere for socialt bedrageri på villavejen, i boligblokken eller på arbejdspladsen.

Overalt i landet opruster kommunerne indsatsen mod sociale bedragere og oplever samtidig, at et stigende antal danskere anmelder andre for fusk med offentlige midler, som de har fået kendskab til.

LÆS OGSÅ Kommuner får kritik for jagt på socialt snyd

Mere end hver anden kommune har nu oprettet anonyme meldetjenester på de kommunale hjemmesider, hvor borgerne kan sladre.

Det fremgår af en rundspørge til landets 98 kommuner, som Politiken Research har gennemført. 62 kommuner har deltaget i rundspørgen, som også sætter beløb på den kommunale offensiv.

På vej mod ny rekord
Sidste år formåede 53 kommuner at afdække socialt bedrageri for godt og vel 250 millioner kroner.

Og i de første seks måneder af 2012 har næsten lige så mange kommuner afdækket socialt bedrageri for 130 millioner kroner blandt borgere, der bevidst snyder med børnebidrag, boligsikring, kontanthjælp, dagpenge og andre offentlige ydelser. Dermed har 2012 kurs mod ny rekord

»Vi får flere og flere henvendelser fra borgerne, og vi finder også socialt bedrageri for stadig større beløb«, siger Maria Drud, jurist i den særlige kontrolgruppe, der arbejder på højtryk for at finde sociale bedragere i Svendborg Kommune på Fyn.

Her bliver 2012 efter alt at dømme et nyt rekordår. I årets første seks måneder har kontrolgruppens tre faste medarbejdere modtaget 103 anmeldelser – eller næsten lige så mange som hele sidste år, hvor bunken nåede op på 116.

»Jeg bliver vred over al den dårlige moral«
Og mens gruppen afdækkede socialt bedrageri for rundt regnet 4 millioner kroner i 2008, nåede beløbet op på godt og vel 9 millioner kroner sidste år – en foreløbig rekord.

»Der er ingen tvivl om, at kommunerne især de seneste år har styrket indsatsen mod socialt bedrageri ganske betydeligt«, siger Charlotte Munksgaard, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, der forklarer udviklingen med to forhold: At kommunerne generelt modtager flere anmeldelser fra borgerne. Og at Beskæftigelsesministeriet for et par år siden i en revisionsundersøgelse kunne konstatere, at indsatsen ikke var lige effektiv i alle kommuner.

Siden da er der strammet op. Og det har kastet lys over et socialt bedrageri, der er så omfattende, at det kommer bag på selv garvede kommunefolk.

LÆS OGSÅDanskerne begår socialt bedrageri for milliarder

»Vi har anmeldelser liggende for det sidste halve år. Vi har så mange sager, at jeg bliver vred over al den dårlige moral«, siger Jette Lau, borgerchef i Albertslund Kommune, der nærmer sig 400 anmeldelser om året eller godt én om dagen.

Sidste år fandt Jette Laus kontrolgruppe 8 millioner kroner i formodet socialt bedrageri, og beløbet bliver endnu større i år:

»Vi har alle typer af sager: Folk, der arbejder og tjener penge, samtidig med at de hæver kontanthjælp. Vi har lige sendt en regning på 700.000 kroner til en borger, der drev en virksomhed, samtidig med at han hævede kontanthjælp«, siger Jette Lau.

Fusk med folkeregisteradressen
Kommunernes erfaring er, at den mest populære form for socialt bedrageri er fusk med folkeregisteradressen.

I mange sager er familier – far og mor – på papiret blevet skilt og flyttet fra hinanden, hvilket giver den enlige mor fri adgang til en hel buket af sociale ydelser. Men i virkeligheden har faderen blot flyttet sin folkeregisteradresse over hos venner og bekendte eller bosat sig på et af de mange såkaldte fædrehoteller, der dukker op i det kommunale landskab:

»Det kan være små billige lejligheder, hvor der pludselig bor en hel håndfuld enlige mænd. Og når vi så ser nærmere på fænomenet, så viser det sig jo ofte, at de slet ikke bor der, men bor hjemme hos familien, som de hele tiden har gjort«, siger Maria Drud fra Svendborg.