Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 23. aug. 2012 KL. 06.19

Hjertesvækket momssvindler skriver historie: Vil benådes i retten

I morgen afgør Københavns Byret, om en 43-årige mand skal benådes. Retssagen er den første af sin slags.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I morgen klokken 13 afgør byretten i København, om en 43-årig mand, der sidder fængslet for momssvindel, kan blive benådet.

»Det er en meget principel sag, fordi det er den første af sin slags, siger Peter Trudsø, der er advokat for manden.

Ansøgningerne afgøres normalt administrativt af Kriminalforsorgens klientkontor, og der er derfor aldrig før kommet en sag om benådning for retten.

Fire afslag på stribe
Efter fire afslag har manden valgt at sagsøge Direktoratet for Kriminalforsorgen.

»Han har søgt om benådning, fordi han lider af hjertesvigt, der gør ham meget svækket«, siger Peter Trudsø.

Men det er ifølge klientkontoret ved Kriminalforsorgen ikke nok til at blive benådet.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt den pågældende kan tåle at sidde i fængsel«, siger Tina Engelbrecht Ising, der er kontorchef på klientkontoret ved Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen: Der er læger i fængslet
Ifølge loven benåder man kun, hvis den indsatte er ramt af livstruende sygdom, og fængslingen øger risikoen for alvorlig helbredsforringelse.

»At den pågældende har hårdt brug for lægehjælp, er heller ikke et godt nok argument, da man sagtens kan få lægebehandling i fængsel«, siger Tina Engelbrecht Ising.

Næsten seks år for omfattende momssvindel
Manden har siden marts 2010 siddet fængslet for momssvindel i den berygtede 'Gul feber'-sag, hvor det offentlige blev snydt for mere end 180 millioner kroner.

Han blev idømt 5 år og 10 måneders ubetinget fængsel og med snart halvdelen af dommen afsonet, er han reelt kandidat til at blive prøveløsladt.

Men sygdommen kræver ro, og derfor har manden taget sagen videre i retten i håb om en hurtigere frigivelse.

Hans kardiolog har således skrevet i en redegørelse, at han vurderer, at manden er stærkt udsat for stress i fængslet, og det forværrer hans hjertesygdom.

Den 43-årige har fået afslag, fordi Kriminalforsorgens lægekonsulent mener, at han kan sidde tiden ud.

Det er forskelligt, hvilke typer for kriminalitet, der benådes, og hvor mange benådninger der finder sted. I 2011 blev der imødekommet 45 ansøgninger, mens det året forinden kun var 22.

Ritzau