Nordisk Råd arbejder blandt andet for at forbedre levevilkårene i de nordiske lande.

Men de ansatte i Nordisk Råd og søsterorganisationen Nordisk Ministerråd er så utilfredse med forholdene i Danmark, at de ønsker at flytte sekretariaterne for de to organisationer væk fra Danmark til for eksempel Sverige eller Norge.

»Vi er misfornøjede med, at den danske regering ikke vil gå med til at fritage os for at betale moms. Derudover ligger vi lønmæssigt langt under niveauet i de andre nordiske lande og særligt Norge, og det betyder, at vi har meget svært ved at rekruttere medarbejdere fra andet end Danmark«, siger Jan-Erik Enestam, der er direktør for Nordisk Råds sekretariat i Danmark og selv er fra Finland.

Udredning på vej
Sekretariaterne for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har siden henholdsvis 1996 og 1986 ligget i København og har tilsammen cirka 120 ansatte. De er nogle af de relativt få internationale organisationer, som Danmark huser.

Utilfredsheden blandt de ansatte har ført til, at politikerne i Nordisk Råds budgetgruppe nu har bedt om, at der bliver lavet en udredning af, hvor det på sigt er mest hensigtsmæssigt at placere sekretariaterne for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

LÆS OGSÅNordmand løber med Nordisk Råds litteraturpris

Harmen blandt de ansatte næres også af, at den danske regering har foreslået at skære Nordisk Ministerråds budget med 9 procent over de næste tre år, understreger direktør Jan-Erik Enestam.

»Personligt har jeg ingen problemer med at bo i Danmark. Det handler om, hvordan Danmark og den danske regering vælger at behandle sekretariatet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd«, siger han.

Normalt med højere løn
I dag modsvarer lønningerne til de ansatte ifølge Jan Erik Enestam dem, der udbetales i danske ministerier. Han afviser, at kravet om flere penge og nul moms er et forsøg på at forgylde ham og hans medarbejdere.

»Det er normalt, at man i denne type organisationer ligger lidt over det normale niveau. Derudover bør vi også kompenseres for, at vi alle er ansat i tidsbegrænsede stillinger og maksimalt kan være ansat i otte år«, siger han.

Meldingen bakkes op af formanden for budgetgruppen i Nordisk Råd, den tidligere norske finansminister Per-Kristian Foss.

»Problemet med de danske lønninger og momsregler er, at det får få til at ville arbejde i Danmark«, siger han og afviser, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd dermed risikerer at få et dårligt image på linje med det, som EU har på grund af de høje lønninger til EU-ansatte.

»Det er ikke ukendt, at man i multinationale organisationer tilrettelægger en mere fordelagtig beskatning. Men vi har ikke en ambition om at lægge os på EU-niveau«, siger han.

Bertel Haarder forstående
Kravet møder forsigtig forståelse fra Venstres Bertel Haarder, der sidder i Nordisk Råds præsidium, som udgør rådets politiske ledelse og har det overordnede ansvar for bl.a. budgettet.

»Det er ikke noget nyt, at ansatte synes, de skal have bedre vilkår. Men hvis der er noget om, at det er svært at rekruttere medarbejdere fra andet end Danmark, så er det værd at undersøge sagen. Vi skal være fair fra dansk side, når sekretariaterne ligger i Danmark, og vi skal være sikre på, at vi kan tiltrække de bedst kvalificerede«, siger han.

LÆS OGSÅHaarder bliver præsident for Nordisk Råd

Men Bertel Haarder maner også til forsigtighed:

»Analysen skal ikke gå ud på, at sekretariaterne til hver en tid skal ligge i det rigeste land, og vi skal heller ikke have en ordning som i EU, hvor de ansatte får alt for gode lønninger og pensionsordninger«.

Der bliver ifølge Bertel Haarder heller ikke tale om at bevilge flere penge til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

»Hvis de ansatte skal have mere i løn, skal det tages inden for de nuværende rammer, og det må i så fald betyde, at der ikke er plads til så mange ansatte som i dag«, siger han.

Manu Sareen afviser
Den danske minister for nordisk samarbejde, Manu Sareen (R), afviser imidlertid enhver tanke om at ændre på lønforholdene og momsbeskatningen.

Han henviser til en beregning fra Finansministeriet, der viser, at medarbejderne i Nordisk Råd og Ministerråd efter skat har en »markant højere løn« end medarbejdere med tilsvarende anciennitet i andre nordiske statsorganisationer. Og mens EU bruger 6 procent af sit budget på administration, bruger for eksempel Nordisk Ministerråd 8 procent af sit budget på sit sekretariat.

»Så jeg kan ikke genkende billedet af, at de ansatte halter bagefter«, siger Manu Sareen.

Han mener, at andet end lønnen og den danske moms kan være en forklaring på, at det er svært at rekruttere medarbejdere fra andre lande end Danmark.

»Problemerne kunne også skyldes, at man er dårlig til at rekruttere og prikke de rigtige mennesker på skulderen«, siger han og forsvarer samtidig regeringens planer om at skære ned på Nordisk Ministerråds budget med 9 procent:

»Vi er nødt til at forholde os til den tid, vi lever i. Både staten, regionerne og kommunerne skal holde for. Når man skal konsolidere de offentlige budgetter, skal man også se på Nordisk Ministerråds budget«.