Det er usandsynligt, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden for de næste 10 år.

Det er meldingen fra knap halvdelen af de 356 ungdomsuddannelsesvejledere, der har deltaget i en rundspørge, som Politiken Research har lavet. Dermed lukker de luften ud af en af regeringens hovedmålsætninger på uddannelsesområdet.

LÆS OGSÅHver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

»Vi har i årenes løb prøvet en meget lang række virkemidler, der skulle gøre, at målsætningen kunne opfyldes. Selv med alle de tiltag er det endnu ikke lykkedes«, siger UU-vejleder Niels Erik Andersson og nævner mentor- og bedsteforældreordninger, ekstra støtte til de vanskeligst stillede unge og særlig vejledning til de elever, der er i risiko for frafalde.

Sociale og psykiske problemer
Ifølge uddannelsesvejlederne er sociale eller psykiske problemer den største forhindring. Også mangel på praktikpladser og ringe tilbud til de unge, der ikke er klar til erhvervsuddannelse, er med til at spænde ben, påpeger vejlederne.

»De, der før i tiden kunne klare sig ved at have hænderne skruet ordentligt på, selv om de var ordblinde, har meget svært ved at gennemføre en almindelig erhvervsuddannelse. Og derfor får mange af dem ingen uddannelse«, siger UU-vejleder Morten Petersen.

LÆS OGSÅMinister kræver mindre 'slaphed i folkeskolen'

På trods af at den nyeste profilmodel fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at 89,6 procent af de unge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, mener kun lidt mere end hver fjerde uddannelsesvejleder, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at målsætningen opfyldes inden for 10 år.

Forskere er mere positive
På trods af uddannelsesvejledernes dystre forudsigelser, er flere uddannelsesforskere knap så skeptiske.

»Manglen på praktikpladser og uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne har været en af de helt basale forhindringer for at opfylde målsætningen. Hvis den uddannelsesgaranti, der er lagt op til i finansloven, bliver virkeliggjort, kan det give et nyt flow i ungdomsuddannelserne«, siger uddannelsesforsker Torben Pilegaard Jensen, der er leder af forskningsinstituttet Kora. Men det vigtige er ikke, om målsætningen bliver opfyldt, mener Noemi Katznelson, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, DPU. Det vigtige er, at målsætningen har affødt et enormt politisk fokus på at kæmpe for at få unge i gang med en uddannelse, siger hun. Det har virket, men det betyder også, at der skal kæmpes hårdt for at få de sidste procent med.

Ambitiøs, men ikke urealistisk
»Nu nærmer man sig de procenter, hvor der ikke er flere lavthængende frugter tilbage. I stedet er der store udfordringer med at få de sidste procenter af en årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver, at man tænker dele af uddannelsessystemet forfra«, siger hun. .

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fastholder, at selv om 95-procents målsætningen er ambitiøs, er den vigtig. Og ikke urealistisk.

LÆS OGSÅGymnasier optager 'uegnede' elever

Hun glæder sig over, at »der aldrig har været så mange som nu, der går i gang med en ungdomsuddannelse«, og håber, at en ny fleksuddannelse kan være med til at opfylde målsætningen ved at henvende sig til de unge, der ikke i første omgang har de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse.