Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Teenager-bilist i livsfare: Foretog pludselig en U-vending

En 18-årig mand fra Herningområdet er alvorligt kvæstet efter trafikulykke i Vestjylland.

Gem til liste

En ung bilist, som blot er 18 år gammel, er indlagt med livsfarlige kvæstelser efter et trafiksammenstød ved Spjald, som ligger mellem Herning og Ringkøbing.

Den voldsomme bilulykke fandt sted lørdag eftermiddag, da den unge mand kom kørende ind mod den vestjyske landsby, men besluttede sig for at vende om.

»Da han er ud for noget, der hedder Bregningsgårdsvej, så foretager han en U-vending, og så bliver han påkørt af en anden bilist, som kommer kørende i samme retning som ham«, fortæller vagtchef Keld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

»Han bliver ramt i venstresiden, altså i førersiden, og det er formentlig derfor, at han får de alvorlige skader, som han får«, tilføjer vagtchefen.

Føreren af den anden bil slipper uden skader
Den 18-årige er siden blevet hastet til sygehuset, hvor hans tilstand er kritisk.

»Han ligger nu på Aarhus Kommunehospital, og aftalen er, at de giver besked ved ændring af hans tilstand. De ringer kun, hvis det er skidt«, fortæller vagtchef Keld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet blev alarmeret om ulykken ved 16-tiden lørdag eftermiddag.

Den anden bil, som var involveret i ulykken, blev ført af en 29-årig mand fra Herningegnen, som ikke kom noget til ved ulykken. Der var ingen passagerer i de to biler.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb