Annonce
Annonce
Danmark

Lærere ønsker deltid efter reform

Hver femte skoleleder har fra lærerne fået flere ansøgninger end tidligere om at komme på nedsat tid.

I sløjdlokalet på Sølvgades Skole i København fyger træsplinter rundt i luften. Sløjdlæreren står bøjet over en elev i 5. v, som skal have hjælp til at lave et foderbræt til sin dværgpapegøje.

57-årige Morten Pedersen har overvejet at søge nedsat arbejdstid med den nye skolereform.

Det kan ikke være rigtigt, at lærerarbejdet skal udvikle sig til at være et deltidsjob

Anders Bondo, lærerformand

Han har et barn med autisme, og det kalder på den fleksibilitet i arbejdsdagen, som sløjdlæreren nu bliver frataget med reformen.

»Mit barn har et ekstra behov for at blive lyttet til, hun ringer tit. Jeg skal gerne være med inde over, når der skal laves legeaftaler og alt det andet. Men det kan jeg ikke nu. Og derfor har jeg overvejet at søge nedsat arbejdstid, så jeg får mere fleksibilitet«, forklarer han.

Den københavnske sløjdlærer er langtfra den eneste, der går med de tanker. En rundspørge fra Politiken Research viser, at hver femte skoleleder har fået ’lidt flere’ eller ’mange flere’ lærere, som søger om nedsat tid i forhold til tidligere.

Skolereformen, som træder i kraft fra næste skoleår, betyder, at skolelærerne skal bruge deres arbejdstid på skolerne, hvor de tidligere kunne rette stile, matematikstykker og forberede undervisningen hjemme. Skolelærerne vil være op mod 40 timer på skolerne om ugen.

Et andet sted i landet har skoleleder Michael Sørensen haft syv-otte lærere på besøg på kontoret på Gl. Hasseris Skole i Aalborg, som overvejede at søge nedsat tid fra næste skoleår.

»Det ender nok med at blive fire eller fem lærere, som får nedsat tid i næste skoleår. Det falder først på plads 1. juni«, siger Michael Sørensen, der er skoleleder for 50 lærere og vil strække sig vidt over for ønskerne om nedsat tid:

»Vi skal jo helst have et godt arbejdsmiljø, så alle er glade for deres arbejde«.

LÆS OGSÅSkolereformen er i fuld gang – men vil lærerne nu også være med?

Skolelederen er ikke overrasket over, at flere ønsker at gå på nedsat tid.

»Skolereformen ændrer jo præmisserne for dem. Lærere har været vant til, at de selv i høj grad kunne tilrettelægge deres arbejdsdag og måske bruge aftenerne til at forbedre sig«, siger Michael Sørensen og uddyber:

»Vi har lærere, der kommer langvejs fra som for eksempel Frederikshavn. For dem vil det være vanskeligt at få familie- og arbejdsliv til at gå op, hvis de ikke går på nedsat tid«.

Lærerformand er bekymret

Ønskerne om nedsat arbejdstid kommer oven i, at Lærernes A-kasse har meldt om stigende interesse for at gå på efterløn fra august, men endnu er det for tidligt at sige, hvor mange der gør alvor af overvejelserne. I Danmarks Lærerforening bekymrer de stigende ønsker om nedsat tid.

»Vi er voldsomt opmærksomme på det. Det kan ikke være rigtigt, at lærerarbejdet skal udvikle sig til at være et deltidsjob, fordi der er mange, som ikke magter at have et fuldtidsarbejde. For lærerne er det afgørende at være velforberedt, så de kan levere den bedste kvalitet i undervisningen og udsigten til ikke at kunne det hører vi igen og igen bekymrer lærerne«, siger formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening.

»Lærerne får mange flere undervisningstimer, og hvis lærerne for at kunne magte det går ned i tid, risikerer vi, at de får en lavere løn, men i virkeligheden arbejder de lige så meget, som de altid har gjort. Det er selvfølgelig helt utilfredsstillende. Mange lærere er usikre over for reformen, og man kan meget vel opleve en styrket tendens til at søge nedsat arbejdstid næste år, når lærerne har oplevet, hvad det betyder arbejdsmæssigt«, siger Anders Bondo Christensen videre.

LÆS DEBATINDLÆGFolkeskolen er blevet sønderbombet med reformer og regelændringer

Det kan vel også være for at få tid til et bijob, at lærerne vælger at gå ned i tid?

»Lærerne bijobber ikke mere end andre. Det er en gammel skrøne, at lærerne kører taxa og alt muligt andet, men der er altså ingen dokumentation for, at lærere bijobber mere end andre. Jeg har i min tid aldrig haft en kollega, som bijobbede«, siger han.

Der er ifølge Danmarks Lærerforening i øjeblikket omkring 8.000 lærere, som har nedsat arbejdstid, hvilket omregnet svarer til 5.500 fuldtidsstillinger. Der er i alt, hvad der svarer til 52.000 lærerstillinger i folkeskolen.

Skolelederforeningen finder det helt naturligt, at der kommer en reaktion på en skolereform, som ændrer betingelserne for lærerne.

»Det er en naturlig reaktion på en så markant ændring af arbejdsvilkårene. Vi har i de seneste år haft en stor udskiftning på skolerne, hvor ældre lærere er gået på pension og unge er kommet til. Og de får altså børn og skal have et arbejdsliv til at hænge sammen med familielivet. Lærerne har haft en udstrakt frihed, som nu bliver taget fra dem, når de får mere faste arbejdstider. Det får nogle børnefamilier til at se på, om dagene kan hænge sammen«, siger formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen, der slet ikke mener, at ønsket om nedsat arbejdstid kan sabotere skolereformen.

»Jeg hæfter mig ved, at der er mange skoleledere, som ikke oplever nogen ændring i ønsket om nedsat arbejdstid. De steder, hvor ønskerne er der, tror jeg sagtens, at de kan håndteres. Der er jo også mulighed for at ansætte en lærer mere, hvis det skulle være nødvendigt«, siger Claus Hjortdal.

Deltid på grund af familien

Heller ikke en arbejdsmarkedsforsker vurderer, at omfanget af ønsket om nedsat arbejdstid er udtryk for et oprør mod skolereformen.

»Der sker noget og er lidt uro, men der er ikke en folkebevægelse væk fra skolen. Hovedtendensen er, at lærerne bliver på skolen på fuld tid. Det ser ud til, at de fleste lærere tilpasser sig. Der kan jo selvfølgelig være nogle, som ikke har råd til at gå på nedsat tid, men gerne ville det«, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

I sløjdlokalet på den københavnske folkeskole mener Morten Pedersen, at reglerne er blevet meget firkantede.

»Vi skal sidde herinde og rette opgaver. Det kan man lige så godt gøre derhjemme. Det er for idiotisk. Fleksibiliteten gav mig mulighed for at putte mine børn om aftenen for derefter at forberede mig en times tid eller sådan derhjemme. Det kan jeg ikke mere med den nye skolereform«, siger sløjdlæreren.

LÆS OGSÅTo ud af tre lærere overvejer at skifte job

Det er netop hensynet til familien, som skolelederne i rundspørgen angiver som primær årsag til ønsket om nedsat tid. Den næsthyppigste årsag er alder, hvilket de også har oplevet på Sølvgades Skole:

»Vi har en meget dygtig tysklærer her på skolen, som egentlig ville have fortsat, til hun var omkring 64. Nu vil hun formentlig stoppe, når hun bliver 60. Det er jo en super ressource, som går tabt«, siger Morten Pedersen.

I Aalborg regner skoleleder Michael Sørensen også med at sige farvel til fire lærere, som lader sig pensionere eller går på efterløn:

»Det kan være, at det bliver nødvendigt at ansætte en lærer mere, end jeg ellers ville have gjort«.

På lærerværelset i Sølvgade sidder lærerstuderende Marie-Louise Juul Christiansen, som er vikar.

»Det bliver blæst en lille smule op, al forandring vænner man sig til på et tidspunkt. Jeg er glad for, jeg ikke har nået at være lærer i den gamle reform, så jeg kommer ud i noget nyt og ikke har prøvet andet«, siger hun.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce