Annonce
Annonce
Danmark

Skolebørn er bedst i test klokken otte om morgenen

Tidspunktet på dagen har betydning for skoleelevernes testresultater.

Annonce

Hvornår på dagen, de danske skolebørn bliver testet, er ikke ligegyldigt. Tværtimod. Tidspunktet har indflydelse på elevernes resultater. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, hvor forskerne har set nærmere på sammenhængen mellem resultaterne og tidspunkterne i alle nationale tests i de danske folkeskoler mellem 2010 og 2013.

»Vi har fundet små, men meget gennemgående udsving i testresultaterne i løbet af en dag«, forklarer medforfatter og SFI-forsker Hans Henrik Sievertsen.

Det er vigtigt at understrege, at effekterne er små. Tidspunktet flytter ikke eleven fra karakteren 10 til 2, men den kan sagtens være afgørende for en elev, der er på vippen mellem to karakterer

Hans Henrik Sievertsen, medforfatter og SFI-forsker

For hver time, der går, bliver elevernes præstationer en anelse dårligere, viser tallene fra SFI's undersøgelse. Skoleeleverne er mest friske i hovedet kl. 8 om morgenen, men også efter en pause på 20 til 30 minutter stiger elevernes niveau.

»Det er vigtigt at understrege, at effekterne er små. Tidspunktet flytter ikke eleven fra karakteren 10 til 2, men den kan sagtens være afgørende for en elev, der er på vippen mellem to karakterer«, tilføjer Hans Henrik Sievertsen.

Tidspunkterne for skolernes tests afhænger af den pågældende klasses skoleskema, og hvornår der er nok computere til rådighed.

Bedre planlægning af skoledagen

At skolelever bliver trætte i løbet af dagen, er hverken nyt eller overraskende. Ikke desto mindre er konklusionerne fra undersøgelsen vigtig viden, som kan bruges i planlægningen af en skoledag, mener Hans Henrik Sievertsen.

Det er tydeligt, at pauserne gør en stor forskel, fordi de bringer niveauet lidt op igen. Men hvad der helt nøjagtigt udløser skolebørnenes øgede fokus, ved vi endnu ikke.

Hans Henrik Sievertsen, medforfatter og SFI-forsk

»Det er tydeligt, at pauserne gør en stor forskel, fordi de bringer niveauet lidt op igen. Men hvad der helt nøjagtigt udløser skolebørnenes øgede fokus, ved vi endnu ikke. Er det frisk luft? Er det lidt mad? Resultaterne er et gennemsnit af to millioner tests, så vi skal have konkret viden om, hvad der ligger bag«, fortæller han.

LÆS OGSÅ:Skolebørn og forældre sværger stadig til madpakken - men den er ikke særlig sund

Forskerne har registreret, at det største udsving findes hos de elever, som generelt klarer sig dårligt i testen. For den elevgruppe har det altså endnu større betydning, om de besvarer testspørgsmål lige fra morgenstunden eller efter en pause. Ifølge Hans Henrik Sievertsen har de ikke fundet nogen entydige mønstre i forhold til alder eller klassetrin.

Ens retningslinjer for alle folkeskoler

De nationale tests i folkeskolen bruges først og fremmest internt af lærerne, som bruger resultaterne i deres vurderingen af den enkelte elev. Men om tidspunktet og dermed resultaterne også er afgørende for elevens fremtid, kan Hans Henrik Sievertsen ikke svare på.

»De nationale tests foregår kun til og med 8. klasse. Og det, man som afgangselev søger videre på ungdomsuddannelserne med, er ens afgangskarakterer«, siger Hans Henrik Sievertsen. Men han slår fast, at tidspunktet især kan blive et problem, hvis man sammenligner forskellige skolers testresultater med hinanden.

SÅDAN FOREGÅR DE NATIONALE TESTS

Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk.

De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau.

De nationale test er:

  • it-baserede – eleverne besvarer testene på en computer.
  • selvscorende – lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne.
  • adaptive – testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet.

    Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

»Netop fordi testtidspunkterne ikke er systematiserede, kan det være problematisk at sammenligne resultater på tværs af klasser, skoler og kommuner. Udfaldet vil jo være forskelligt afhængigt af, om en skole systematisk tester på et bestemt tidspunkt i forhold til en skole, der tester på andre tidspunkter«.

LÆS OGSÅ: Frederiksberg Kommune går imod skolereformen

En måde at komme forskelle mellem testresultaterne til livs på er ifølge Hans Henrik Sievertsen ved at indføre de samme forhold for alle skolebørn.

»Det kunne være en fordel med eksempelvis ens retningslinjer for tidspunkter og pauser skolerne imellem. Så havde alle skolebørn det samme udgangspunkt. Alternativt skal man tage højde for testtidspunktet i udregning af resultater, men det er noget mere besværligt«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce