Annonce
Annonce
Danmark

FN stopper dansk udvisning af omskæringstruet pige

For første gang har FN’s Børnekomité grebet ind i en asylsag. Somalisk kvinde med omskæringstruet datter kan blive indtil videre.

Annonce

Det er aldrig sket før, at FN’s Børnekomité har blandet sig i en asylsag i Danmark, som komiteen nu har gjort i forhold til den halvandet måned gamle pige Khadra og hendes 25-årige enlige, somaliske mor, IM.

Flygtningenævnet har i februar givet afslag på asyl til IM og hendes datter, som derfor skal rejse hjem til Puntland i Somalia. Her frygter moren, som i begyndelsen af januar fødte sin datter her i Danmark, at pigen vil blive udsat for omskæring, hvorfor hun søgte om asyl.

FN’s indtræden i sagen sker med henvisning til det umiddelbare behov for at beskytte barnet mod overlast. Udvisningen af moren er stillet i bero, mens Børnekomiteen undersøger, om der er grundlag for at rejse sag mod Danmark.

Så risikerer vi at udsende en pige til en forfærdelig menneskeretlig forbrydelse.

Nynne Nytofte-Bæk, Dignity

Sagen får dybe panderynker frem hos Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, siger juridisk rådgiver Nynne Nytofte-Bæk.

»Hvis moren efter en udvisning ikke selv er i stand til at beskytte sit barn, så risikerer vi at udsende en pige til en forfærdelig menneskeretlig forbrydelse«, siger hun.

Sagen vækker undren, fordi Flygtningenævnet i januar i en lignende sag nåede frem til den stik modsatte konklusion. Her støttede et flertal i nævnet, at den 30-årige somaliske kvinde og ligeledes enlige mor, AHA, som i efteråret 2014 fødte en datter her i landet, blev tildelt opholdstilladelse.

LÆS OGSÅFN-komitéer dumper Danmark i flygtningesager

I den afgørelse skriver Flygtningenævnet blandt andet, at det er sandsynligt, at datteren »vil være i risiko for at blive omskåret« mod AHA’s vilje, hvis hun »vender tilbage til Somalia med sin datter«.

Afgørelser i hver sin retning

Det er advokat Niels-Erik Hansen, som repræsenterer begge kvinder, der har påklaget udvisningen af Khadra til FN’s Børnekomité.

»Det kan ikke forklares, at Flygtningenævnet en dag giver asyl, og den næste dag giver afslag. De glemmer i farten, at barnet også er asylsøger, og at hun faktisk har et selvstændigt asylmotiv, og dermed mener jeg, at de kommer til at overtræde FN’s børnekonvention«, siger han.

Ifølge advokaten er der formelt forbud mod omskæring i delstaten Puntland, hvor Khadra og hendes mor er udvist til. Det er der imidlertid også i Somaliland, som den anden somaliske kvinde, 30-årige AHA, altså undgik at blive udvist til.

»Men reelt sker det alligevel, og der er ikke nogen håndhævelse af forbuddet«, siger Niels-Erik Hansen.

LÆS OGSÅTopmøde om flygtninge: Der er mere end én vej til Europa

Børnerådets formand Per Larsen vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men han påpeger, at Danmark har tiltrådt børnekonventionen.

»Set med vores øjne betyder det, at man i bredeste forstand skal tage hensyn til barnet. Er der en risiko til stede, så er det faktisk det, som skal være afgørende, når man skal varetage barnets tarv og beskyttelse«, siger han.

Flygtningenævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes til andre instanser i Danmark. Nævnet vil ikke kommentere konkrete sager.

I afslaget til 25-årige IM henviser Flygtningenævnet til, at kvinden kommer fra Puntland i det nordlige Somalia, hvor datteren ifølge udlændingemyndighedernes »foreliggende baggrundsoplysninger ikke ville være i risiko for at blive omskåret mod sin moders vilje«.

Det kan ikke forklares, at Flygtningenævnet en dag giver asyl, og den næste dag giver afslag.

Niels-Erik Hansen, advokat

Oplysningerne, som er udarbejdet af Udlændingestyrelsen, beskriver morens mulighed for at modsætte sig en omskæring.

Udlændingestyrelsen skriver dog også, at den mulighed »i høj grad« beror på morens »personlighed«, og om hun har den »nødvendige styrke« til at modstå det »stærke psykiske pres, det indebærer« fra familiemedlemmer og omgivelser.

Ifølge Nynne Nytofte-Bæk fra Dignity må der ske en konkret vurdering af, om moren har den nødvendige styrke og personlighed til at modstå en omskæring.

»Den vurdering fremgår ikke af Flygtningenævnets afgørelse. Hvis moren ikke er i stand til at modsætte sig, så er der ingen tvivl om, at barnet har ret til beskyttelse under børnekonventionen. Men også under torturkonventionen i forhold til umenneskelig behandling«.

Svært at modstå presset

I de svenske udlændingemyndigheders baggrundsoplysninger fremgår det, at i mere landlige områder i Somalia er det »formentligt meget svært« at modstå en omskæring, »men selv i byområder kan det i praksis være meget vanskeligt for mødre at modstå presset«.

IM er ifølge advokaten lettet over, at hun ikke bliver sendt ud foreløbig, men stadig bange for at skulle vende tilbage til Puntland.

»Derfor er Børnekomiteen nu vores ankeinstans. De er nu eneste mulighed for at få prøvet barnets sag«, siger han.

Redaktionen anbefaler

FN uddeler hug til danske asylstramninger

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce