Kviksølv i fisk øger faren for blodprop

Mennesker, der spiser fisk med forhøjet indhold af kviksølv, løber en større risiko for blodprop i hjertet, end man hidtil har troet. Ny forskning peger på, at visse fisks høje kviksølvindhold direkte modvirker den hjertesunde effekt, man normalt tillægger fisk. Det har fået forskerne bag undersøgelsen til at foreslå, at advarslen mod at spise fisk med kviksølv ikke kun bør rettes mod gravide og kvinder i den fødedygtige alder - men mod alle forbrugere. Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, mener, at det resultat er meget vigtigt, fordi det rokker afgørende ved den gængse forestilling om, at fisk altid er godt og sundt og kan beskytte mod hjertesygdom. »Sådan er det ikke. Fisk uden kviksølv og dioxin er selvfølgelig sundt, men det er pinedød nødvendigt, at myndighederne - også de danske - går ud og fortæller forbrugerne, at det ikke altid er sundt at spise fisk. Det afhænger i høj grad af, hvilke fisk det er, og hvor de kommer fra. Budskabet må nu være, at der er en risiko for alle«, siger Philippe Grandjean. Den nye advarsel mod kviksølv i fisk kommer fra forskergrupper fra USA og otte europæiske lande. De påviser i et af verdens mest estimerede tidsskrifter, The New England Journal of Medicine, at fisks indhold af kviksølv modvirker de højt berømmede omega-3 fedtsyrer, som især findes i fede fisk. Forbrugerne har i årevis fået at vide, at fede fisk - og fiskeolier - kan forebygge hjertekarsygdom. Advarsel til gravide »Vi anbefaler ikke folk at holde op med at spise fisk. Vore analyser viser da også, at der er beskyttelse at hente ved at spise fisk - når blot de ikke er stærkt forurenet med kviksølv«, siger en af forskerne, professor Rudolph Riemersma fra universitetet i Edinburgh, Skotland. De internationale forskere peger på, at visse fisketyper kan have et relativt højt indhold af methylkviksølv. Det gælder bl.a. sværdfisk, haj, kongemakrel, teglfisk og fisk fra lokalt forurenede områder. Tun, marlin og rød snapper har derimod gennemsnitlige koncentrationer af kviksølv. I februar i år udsendte Fødevaredirektoratet en advarsel til gravide og ammende kvinder om ikke at spise for mange rovfisk, idet det især er de store rovfisk sidst i fødekæden, der kan have optaget meget kviksølv. Nye undersøgelser havde vist, at et højt indtag af kviksølv i den sidste halvdel af graviditeten kan påvirke fostrets udvikling af hjernen. Kvinderne blev derfor rådet til ikke at spise store portioner af tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, oliefisk, rokke, gedde, aborre og sandart. »Og de anbefalinger står naturligvis fortsat ved magt over for gravide og ammende. Om vi skal udvide anbefalingerne til at omfatte andre end dem, kan vi ikke tage stilling til endnu. Men nu skal vi selvfølgelig nærlæse den nye undersøgelse«, siger toksikolog Ole Ladefoged, Fødevaredirektoratet. Ole Ladefoged siger, at direktoratet netop nu arbejder på en ny rapport, der skal præsentere et 'helhedssyn' på fisk. Rapporten vil give en mere nuanceret opfattelse af fisk som forbrugsvare og vil bl.a. vurdere de risici, der ligger i indholdet af dioxin og kviksølv. Ifølge Ladefoged spiser danskerne generelt for lidt fisk og er langt fra de 200-300 gram ugentligt, som anbefales. Fede fisk »Danmark har på EU-plan presset på for at få lavere tilladte kviksølvværdier i fisk, og det vil vi fortsat gøre. Men der er også problemer ved at gå ud med specifikke advarsler. Eksempelvis ved vi, at dioxin specielt findes i fede fisk, hvilket ikke gælder for methylkviksølv. Her afhænger fiskens indhold af kviksølv bl.a. af dens levested, alder og fødeindtag«, siger Ole Ladefoged. FN's miljøprogram UNEP skal til februar drøfte muligheden for en global konvention om begrænsning af kviksølv i almindelighed. Danmark skubber på for en vedtagelse. »Vi ved, at kviksølv er et globalt problem - også for vore spisefisk. Der kan gøres forskellige ting for at begrænse problemet, men hvad det specifikt vil ende med, kan vi af gode grunde ikke vide«, siger kontorchef, cand.pharm. Inger Bergmann, Miljøstyrelsen. Ny forskning tyder på, at et højt indtag af kviksølv i den sidste halvdel af graviditeten kan påvirke fostrets udvikling af hjernen. Det samme gælder i den første tid efter fødslen.