Frygt for grove tilråb og voldelige overfald er hverdag for mange grønlandske bøsser i deres hjemland.

De må stå model til snak i krogene, og de føler sig frosset ude af et samfund, hvor der ikke er nogen lovgivning til at forhindre diskrimination.

Er man samtidig hiv-smittet, bliver risikoen for diskrimination og vold absolut ikke mindre.

Søger til Danmark
Lysten til at leve åbent som homoseksuel betyder, at flere og flere grønlandske bøsser søger tilflugt i Danmark.

Mikael Fleischer fra Det Grønlandske Hus i København er homoseksuel grønlænder og til daglig i kontakt med grønlændere, der bor i Danmark. Han kender til de problemer, bøsser og lesbiske slås med i Grønland.

»Det er eksempler på både verbale og fysiske overfald, der gør, at mange homoseksuelle flygter til Danmark«, siger han.

Frygten for diskriminationen viser sig blandt andet ved en manglende tilslutning til det ene tilbud, der har været til homoseksuelle i Grønland.

Qaamaneq, eller Lyset, måtte som den eneste forening for bøsser og lesbiske lukke sidste år. Frygten for at stå åbent frem som homoseksuel skræmte medlemmerne væk. Det ærgrer foreningens stifter, Erik Olsen.

»Man er bange for at miste venner og familie, hvis det kommer frem, at man er homoseksuel«, siger Erik Olsen.

Der er i dag ikke nogen organiserede tilbud til homoseksuelle i Grønland.

Stenkast og spyt
I Grønland er forholdet til hiv/aids også en kompliceret sag.

Billy Birkholm er grønlandsk bøsse og hiv-smittet. Han har mærket de kraftige reaktioner på sin egen krop:

»Da jeg for syv år siden stod offentligt frem og fortalte om min sygdom, reagerede folk i Grønland meget voldsomt. Det var så slemt, at folk kastede sten efter mig, spyttede på mig og gav mig bank, når jeg var ude i byen«, fortæller han.

Billy Birkholms historie skabte umiddelbart en masse omtale i Grønland. Han kom i medierne og tog rundt på skoler og fortalte om sine erfaringer med hiv.

Det var med livet som indsats, men Billy Birkholm håbede, at det ville være med til at forbedre forholdene for de grønlandske hiv-smittede. Han blev skuffet:

»Den debat, jeg rejse, gik hurtigt i sig selv, og i dag taler man stadig ikke om hiv i Grønland. Det er, som om grønlænderne ikke er parat til at rykke deres holdninger, når det kommer til tabubelagte emner«, siger Billy Birkholm.

Det sker ikke for os, så hvorfor bruge penge på oplysning, er holdningen ifølge Billy Birkholm.

Bøsser bliver overset
Embedslæge i Grønland, Flemming Stenz, medgiver, at oplysning om det at være hiv-smittet homoseksuel ikke er et område, der bliver prioriteret i det grønlandske sundhedsvæsen.

Det forklarer han med, at hiv i Grønland førhen har været en udpræget heteroseksuel smitte. I dag ser man dog en stigning af hiv hos unge bøsser.

»Der bliver jo ikke gjort noget specielt for dem, så jeg kan egentlig godt forstå, at bøsserne føler sig overset. Det er ikke blevet prioriteret at lave oplysningskampagner om det at være homoseksuel hiv-smittet, og der er mig bekendt heller ikke planer om det. Der er tale om en så forholdsvis lille gruppe, at man ikke har vægtet det højt at lave kampagner på området«, siger embedslægen.