Danmark er Østersøens miljøskurk. Det viser en ny rapport fra Sveriges Landbruksuniversitet, der sammenligner, hvor meget kvælstof landbruget lukker ud i det sårbare havområde.

De danske landmænd udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar til Østersøen, mens tyskerne står for 40 kilo, svenskerne for 16, og Letlands og Litauens forurening knap nok kan måles.

Danmark har også den højeste såkaldte ’kvælstofbalance’ – det kvælstof, afgrøderne ikke omsætter, og som risikerer at lække ud før eller siden. Her står vores landmænd for 127 kg per hektar, mens Tyskland som nummer to har 59.

22 millioner danske svin
Ifølge Sveriges Landbruksuniversitet er hovedårsagen til Danmarks førsteplads, at vi har så mange husdyr, primært den årlige produktion af godt 22 millioner svin. Vi har ikke så meget kyst direkte ud til Østersøen, men vores forureningsniveau er altså så stort, at meget kvælstof ledes med strømmen østpå.

Samlet set står landbrug for halvdelen af kvælstofindholdet i Østersøen, og er dermed hovedansvarlig for, at store dele af havområdet gisper efter ilt. Næst efter Det Døde Hav har Østersøen den største koncentration af såkaldt permanent døde havområder i verden.

Især torsken har det svært
I alt 42.000 kvadratkilometer – et areal næsten svarende til Danmark – er permanent domineret af blågrønalger og gopler på bekostning af søgræs, dyreplankton og fisk. Og arealet er stigende. Det er især torsken, der trues af det lave iltindhold i dette meget lavvandede og ikke særlig saltholdige farvand.

Faktisk er der store dele af Østersøen, hvor indholdet af ilt og salt er så lavt, at torsken ikke er i stand til at reproducere sig selv. I den østlige del af Østersøen kan den nu kun gyde på bunden af Bornholmer-dybet, Gdansk-dybet og Gotlands-dybet – og kun i perioder uden iltsvind.

Naturfredsningsforeningen: Pinligt
Danmarks Naturfredningsforening finder det pinligt, at dansk landbrug har så stor en del af ansvaret.

»Dansk landbrug er Nordens og Østersøområdets sorte svane«, siger afdelingsleder Michael Leth Jess.

»Dansk landbrug betragter som regel deres nordiske kolleger med en vis foragt – som museumslandbrug. Men fakta er, at de andre er langt bedre til at levere de ikke-materielle goder, som det moderne samfund efterspørger: Naturforvaltning, rent vand, husdyrvelfærd, sunde fødevarer og liv i landdistrikterne«, mener han.

Danske grise sviner i Sverige
Det svenske Naturvardsverket har også tjekket, hvor ammoniaknedfaldet i Sverige kommer fra. Svenskerne får i alt 65.000 ton, heraf leverer de selv 17.100 ton, men Danmark står for hele 10.900 – dobbelt så meget som nummer tre, Polen. Også her er vores landbrug hovedsynder, idet langt det meste ammoniak er hørm fra grise og gylle, der driver over havet til nabolandet.

Landbruget vil have færre generelle krav
Dansk Landbrug mener, at en del af løsningen på Østersø-problemet er at droppe flere generelle krav til landbruget og fremover blot stille skrappe krav til de landmænd, hvis marker ligger tæt på vandet og andre sårbare områder.

Danmarks Naturfredningsforening og et flertal i Folketinget er for så vidt enig i, at landbrug tæt på Østersøen og anden følsom natur skal mindske forureningen mest.

Holland har brugt milliarder på at flytte landbrug
Men i foreningen er man stærkt skeptisk over for landbrugets idé om til gengæld at tillade landmænd at dyrke jorden mere intensivt der, hvor der er længere til sårbar natur. Og politikerne er bekymrede for, om en aftale med landmændene om at mindske produktionen tæt på de sårbare områder vil udløse alt for store erstatninger.

Holland har siden årtusindskiftet brugt næsten syv milliarder kroner på lukning af 20 procent af sine svinefarme og flytning af yderligere 200-300 landbrug fra sårbare til mindre sårbare områder.