Fra i morgen findes 25-øren ikke mere som en del af den danske møntserie.

Ti- og tyvekronerne, femmeren, daleren og enkronen må sammen med 50-øren vinke farvel til den mindste mønt i familien.

Slut med den mindste mønt
25-øren har efterhånden mistet sin berettigelse: Den indgår ikke i ret mange kontantbetalinger og har efterhånden mistet sin tiltrækningskraft: Danskerne gider knap nok bukke sig ned efter tabte 25-øre-mønter.

»En 25-øre interesserer ikke folk. De er til besvær i stedet for til nytte«, forklarer chefen for Den Kongelige Mønt, Hans Denkov.

Derfor må 25-øren nu tage samme vej som enøren, femøren og senere tiøren, der alle har forladt møntserien. Dermed er det slut med en møntværdi, der har eksisteret i over 130 år, og som i sine unge år kunne deles i tre ørtug.

»Med den almindelige løn- og prisudvikling er dens tid forbi«, siger Hans Denkov om 25-øren.

Mønterne kan ikke bruges i butikkerne mere, men kan indløses i banker og sparekasser, der så sender mønterne til Den Kongelige Mønt.

Den har i anledning af 25-ørens endeligt solgt 4.000 nyslåede 25-ører i en særlig god kvalitet, den såkaldte proofkvalitet. De har kostet 25 kroner stykket - og de er revet væk.

Metallet genbruges
Nationalbanken - som Den Kongelige Mønt hører under - venter, at 40 procent af de hen ved 500 millioner 25-ører vil blive returneret. Det bygger de på erfaringerne fra tidligere indsamlinger af udgåede småmønter.

Hver mønt vejer 2,8 gram. Det vil medføre, at den danske møntfabrik får i omegnen af 560 ton mønter ind. De vil ifølge Denkov blive solgt til metalhandlere, der kan smelte mønterne om. 25-øren er lavet af 97 procent kobber, 2,5 procent zink og 0,5 procent tin.

Og de metaller kan metalhandlerne udvinde i smelteovnene.

Møntserie vil bestå i mange år
Tilbage i danskernes lommer og portemonnæer bliver resten af den møntserie, der blev indført omkring 1990. Den blev tegnet af Johan Alkjær og kan holde mange år endnu. Den Kongelige Mønt har ingen planer om at ændre på mønternes udseende, hvor det lille hjerte i øvrigt viser, at mønterne er lavet af dem.

Hver mønt kan holde i hen ved 40 år, så når møntprægemaskinen stadig arbejder, så skyldes det snarere, at mønterne forsvinder i sofabetrækket, i rendestensristen eller mellem gulvbrædderne.

Nye pengesedler på vej
Til gengæld skal danskerne fra næste år til at vænne sig til nye sedler. Den gamle serie fra 1997 skal udskiftes med en nytegnet serie, der viser danske broer. De nye sedler skal være bedre beskyttet mod at blive kopieret.

Den første nye seddel bliver halvtredseren, som indføres i 2009. Derefter vil de større sedler følge i rap frem til 2012, hvor 1000-krone-sedlen udskiftes.