Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 26. jan. 2009 KL. 07.44 opdateret 26. jan. 2009 KL. 15.08

Genopretning af vandløb er en succes

Bestanden af laks og ørreder går frem i mange vandløb, hvor fiskene begynder at kunne overleve ved egen hjælp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Laksen står på spring herhjemme til igen at klare sig selv helt uden hjælp fra menneskers udsætninger af opdrættet yngel.

Det er ét af resultaterne af de seneste års fiskepleje og naturgenopretning af landets 64.000 kilometer vandløb.

Også den særligt miljøfølsomme ørred er begyndt at stortrives i flere og renere bække og åer. Og alt sammen i en grad, så både statens biologer og Danmarks Naturfredningsforening kalder miljøindsatsen for en regulær succeshistorie i modsætning til den fiasko, som de hidtidige tre vandmiljøplaners tiltag har været for søer, fjorde, havet og grundvandet.

Billige løsninger giver store resultater
Til sammenligning har småbeløb gjort en kæmpe forskel for vandløbenes vedkommende alene.

Der er især sat ind på at fjerne opstemninger, som har forhindret fiskene i at vandre op og ned af strømmen og på at lægge grus og sten ud til gydebanker.

Også de seneste års tilbageføring af udrettede vandløb til deres naturlige sving har skabt bedre livsbetingelser for fiskene.

»Når man skaber gode rammer for fiskene, så tager de det til sig. Så kvitterer både laks og ørred ved selv at reproducere bestanden«, siger specialkonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser).

Laksebestand mangedoblet siden 1980'erne
Den seneste, gode nyhed står laksen for i Skjern Å, hvor den endnu overlevende, oprindelige stamme har levet længe før, der kom mennesker til Danmark.

Her har DTU Aqua netop opgjort bestanden til 3.000 laks i 2008 mod de kun 50-100 laks, der var i 1980’erne. Bestanden har været holdt kunstigt i live med store udsætninger af opdrættet yngel. Skov- og Naturstyrelsen har som mål, at 1.000 af de hunlaks, der gyder i Skjern Å, stammer fra den vilde bestand.

»Vi er ikke i mål endnu, men vi er så tæt på som aldrig nogen sinde«, siger seniorforsker Anders Koed fra DTU Aqua.

Dobbelt så mange vandløb med ørreder
Biologerne betragter særligt ørreden som en indikator for, hvor rent vandet er.

Ørreden lever af vanddyr, der er uhyre følsomme over for forurening. Og også ørrederne er i fremgang i mange åer og bække. Det gælder både havørreder, der står til havs uden for gydeperioden og bækørreder, der lever hele deres liv i vandløbene.

Der lever nu ørreder i næsten dobbelt så mange vandløbssystemer som i 1960.

Naturfredningsforening kræver skrappere krav
Danmarks Naturfredningsforening vil presse på for, at endnu flere vandløb genoprettes og efterlyser skrappere krav til landbruget i den kommende vandmiljøplan. Blandt andet om en fredningszone på 10 meter mellem mark og vandløb mod de kun to meter, der gælder i dag, og som landmænd ofte krænker, siger foreningens biolog Henning Mørk Jørgensen.

»Vi håber, at der vil være opmærksomhed på, at vandløb ikke bare skal betragtes som afvandingskanaler for landbrugsjorderne. Så bliver der også et rigere naturliv på bredderne, der samtidig kan være vigtige faunapassager i landskabet mellem naturområderne«, siger Henning Mørk Jørgensen.

I en tidligere version af denne historie stod der, at »forureningen fra kvælstof og fosfor steget, selv om der er postet milliarder af kroner i en opbremsning«. Det er ikke korrekt. Ifølge tal fra Danmarks Miljøundersøgelser DMU er udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof faldet markant. (politiken.dk)

ritzau

Se også

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 14.09

Venstre-profil gav pris til mistænkt journalist: »Jeg vil følge sagen«

I 2000 modtog journalist, der er mistænkt for spionage, Venstres frihedspris.

Livsstil
26. maj. KL. 12.57
Populært. Vi danskere er glade for vores kaffe, men hvor sundt er den sorte drik lige? Vi har samlet fakta. Arkivfoto: Martin Slottemo Lyngstad

Eksperter: Her gør kaffe godt - og skidt

Der florerer mange myter om kaffes gode og dårlige egenskaber.

Debat
26. maj. KL. 07.00
DM. Magnus Boding Hansen 'de-battler' mod Samira Nawa. - Foto: KLAUS HOLSTING

'Generation Kylling' indtog debatpodiet

Meninger var der nok af, da 15 unge debattører kæmpede i semifinalen i 'DM i debat'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe