Regeringens lovforslag (se til højre) om at pålægge unge at gå med elektronisk fodlænke, er ikke en god ide.

Det konkluderede regeringens egen kommission vedrørende ungdomskriminalitet i sidste måned i en næsten 800 sider lang udredning.

DOKUMENTATIONLæs kommissionens udredning (eksternt link, søg på fodlænke)

Konklusionen vedrørende fodlænkerne står stadig til troende ifølge Københavns politidirektør, som var formand for kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet.

Fodlænke er måske ikke nødvendig
Kommissionen er først og fremmest imod fodlænker til unge, fordi der mangler viden om det såkaldte ungepålæg som skal håndhæves ved hjælp af de elektroniske fodlænker.

Et ungepålæg er for eksempel et påbud til unge på kant med loven om at holde sig fra bestemte steder på bestemte tidspunkter.

LÆS OGSÅFlere mindreårige anmeldes for vold

»Ungepålægget er en helt ny ting, og der er ikke givet ret mange. Så i kommissionen er vi enige om, at vi skal se, om det kommer til at virke, før vi gør yderligere«, siger kommissionsformand, politidirektør i København Johan Martini Reimann.

»Hvis for eksempel ungepålæggene faktisk bliver fulgt, kan man godt diskutere, om der er overhovedet er grund til at gøre yderligere«, siger han.

Politidirektør: Stadig rigtigst at vente
Politidirektøren tilføjer, at den viden, udredningen bygger på, blev ajourført helt frem til august i år.

Derfor »er det efter min vurdering stadig det rigtige at afvente erfaring med ungepålægget«, før tiltag som elektroniske fodlænker overvejes, siger Reimann.

En anden grund til at kommissionen har svært ved at anbefale fodlænkerne til teenagere, der har fået udstukket et ungepålæg, er de ressourcer, ordningen vil kræve.

»Grundlægende er udfordringen det praktiske; hvem skal registrere at ungepålægget ikke overholdes, hvem skal rykke ud og følge op, og skal det ske med det samme«, siger Reimann.

Politiet må nedprioritere andre opgaver
Her er en af problematikerne det rent ressourcemæssige, for hvis myndighederne skal finde 14-årige på springtur, bliver der mindre tid til at efterforske indbrud og vold.

Ifølge justitsministerens oplæg er det nemlig politiet, som skal ud at finde den unge, hvis den elektroniske fodlænke viser, at den unge ikke har overholdt sit pålæg.

LÆS OGSÅUnge skal have stuearrest med fodlænke

Men »kommissionen finder ikke, at de eventuelle fordele, der måtte knytte sig til et sådant forbud står i rimeligt forhold til de ressourcer, som (...) skulle afsættes til at håndhæve forbuddet«.

»Det kommer til at kræve nogle ressourcer. Sådan nogle har vi selvfølgelig, men så er der bare nogle andre ting, vi skal lade ligge. Det kommer an på en prioritering«, siger politidirektør Johan Martini Reimann.

Fodlænker kan have negativ virkning
Samtidig er kommissionen i tvivl om, hvorvidt en eletronisk fodlænke ikke vil være for indgribende overfor børnene.

DIN MENINGSkriv: Skal børn straffes med fodlænker

»Man kan for eksempel godt forestille sig forældre, som vil reagere meget uhensigtsmæssigt på den slags tiltag mod deres børn. I den gruppe kan det have negativ virkning«, siger kommissionsformanden.

Ifølge kommissionen er der desuden problemer ved selve den teknologi, som skal bruges i elektroniske fodlænker.

Teknologien er god til at håndhæve en 'stuearrest' men kan til gengæld næppe bruges til at holde unge væk fra bestemte steder, for eksempel i tilfælde af et pålæg om at holde sig væk fra Blågårds Plads på Nørrebro.