Trods enorme investeringer bliver den faglige kløft mellem etniske danske og tosprogede elever stadig større i den københavnske folkeskole.

I 2006 opnåede Muhammed, Yasmin og andre tosprogede børn et karaktergennemsnit, der lå på 92 procent af de etsprogedes. Men siden er tallet faldet til knap 86 procent, viser en redegørelse om integrationsindsatsen i Københavns Kommune.

Det faglige spænd vokser, selv om kommunen alene i år bruger små 220 millioner kroner på forskellige initiativer, der skal forbedre integrationen blandt børn og unge i København.

Det samlede budget for skoler og daginstitutioner i København er cirka syv mia. kr.

Spørger man Enhedslistens medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Rikke Lauritzen, er København nødt til at ændre sin indsats og lade sig inspirere af for eksempel erfaringerne fra Sverige, hvor modersmålsundervisning af tosprogede har vist sig at styrke fagligheden i andre fag.

Suget ned i en nedadgående spiral
»Det er horribelt, at det går denne vej. Der bliver brugt rigtig mange penge på en masse spredt fægtning. Nu skal vi til at tænke det hele om og kanalisere pengene direkte over i skolerne, så de kan sørge for, at eleverne får den undervisning, de har brug for«, siger Rikke Lauritzen.

»For fire år siden indførte man systemet med at give skolerne penge per elev. Det går ud over de svagest funderede skoler. Skolerne bliver suget ned i en nedadgående spiral. Når elever forlader skolerne, får de færre penge og så går det ud over den faglige kvalitet«, siger hun.

Sammenligningen mellem etnisk danske og tosprogede elever kommer netop, som Københavns Kommune har sat sig den ambition at blive den bedst integrerede storby i Europa i 2015. Målet skal ikke mindst nås ved at forbedre de faglige resultater for de 25 procent svageste tosprogede skoleelever.

Bondam: Det er dybt foruroligende
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R) erkender, at der snart skal til at ske noget alvorligt, hvis ambitionen skal indfries.

»Det er dybt foruroligende, at præstationsgabet bliver ved med at vokse. Desværre har vi rigtig mange unge drenge med ikke-vestlig baggrund, som kommer ud af skolen med meget ringe danskkundskaber i både skrift og tale. Derfor formår de ikke at hænge ved i uddannelsessystemet. Hovedindsatsen skal ligge i forhold til at forbedre sprogkundskaberne, og vores forvaltning har netop bevilget en million kroner til de tre mest udsatte folkeskoler«, siger Klaus Bondam, der ikke går ind for tvangsspredning af elever, men tror på at lære af de bedste etniske privatskoler. Her klarer eleverne sig markant bedre fagligt.

Lektor: Der er brug for fokus
Resultatet fra redegørelsen undrer ikke kultursociolog og lektor Bolette Moldenhawer fra Københavns Universitet. Hun er ved at lægge sidste hånd på en rapport om tosprogedes integration og skolegang i København.

»Der er brug for at tage hele indsatsen op til revision. Indsatsen i København har ikke skelnet skarpt nok mellem faglig integration og projekter om minoriteters integration i det hele taget. Der er hårdt brug for en indsats fokuseret på den dårligste gruppe af tosprogede elever«, siger hun og fremhæver Tingbjerg Heldagsskole som et eksempel på, at indsatsen kan virke, fordi tosprogede elever og deres forældre har glæde af den samlede indsats.

Hun er enig i, at tildelingen af penge efter antallet af elever skader de tosprogede elever, fordi de såkaldt sorte skoler bliver ramt både på økonomien og integrationen, når de etniske danske elever vælger andre skoler.

Vang: Det er gået den forkerte vej
Børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) siger, at resultatet ikke er godt nok.

»Når forskellen på karakter bliver større år for år, går det den helt forkerte vej. Vi lader børnene i stikken, hvis vi ikke gør noget. Derfor vil vi efter sommerferien gå hele integrationsindsatsen igennem og se, hvad vi kan gøre bedre«, siger hun.

Anne Vang er åben over for tanken om at tildele skoler penge efter andre modeller end taxametermodellen, fordi den model rammer elever med elevflugt ekstra hårdt. Men hun peger på, at der også skal være en sammenhæng mellem antallet af elever og tilførslen af penge.