Da skolens rejsehold for nylig fremlagde sit 360-graders eftersyn af folkeskolen, var en af de centrale anbefalinger, at der skal satses på at uddanne specialister blandt lærerne.
Det er en god idé. Men man skal være opmærksom på, at uddannelse af ressourcepersoner ikke gør det alene. Brugt rigtigt kan ressourcepersoner give et kvalitativt løft på nogle af de områder, som er vanskelige for lærerne at håndtere. Brugt forkert er ressourcepersoner penge ud ad vinduet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for nylig set nærmere på, hvordan folkeskolen hidtil har benyttet de specialister og særlige ressourcepersoner, som er sat i verden for at opkvalificere deres kolleger på det specifikke felt, de er efteruddannet inden for, f.eks. som it-vejledere, læsevejledere eller AKT-vejledere (adfærd, kontakt og trivsel). Undersøgelsen fra december 2009 viser, at 96 pct. af skolerne har en it-vejleder, 91 pct. har en læsevejleder, og 89 pct. har en AKT-vejleder. Nogle skoler har også ressourcepersoner på områder som dansk som andetsprog (46 pct.), matematik (28 pct.) og naturfag (13 pct.). I gennemsnit bruger skolerne i EVA’s undersøgelse 2.924 timer årlig på 13 forskellige typer af ressourcepersoner, hvilket svarer til 1,74 lærerårsværk. Usystematisk frikvartersrådgivning Brugen af ressourcepersoner hviler på en forestilling om, at ressourcepersonernes viden forplanter sig til skolens andre lærere gennem vidensdeling. I praksis varetager ressourcepersonerne mange forskellige typer af opgaver, f.eks. vejledning og rådgivning af kolleger, generel orientering om ny faglig viden, arbejde med enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser, strategiske drøftelser og beslutninger på skoleniveau, skole-hjem-samarbejde og praktiske og koordinerende opgaver. At være ressourceperson er imidlertid ikke en ukompliceret rolle at varetage. EVA’s undersøgelse viser for det første, at forholdet til kollegerne kan være en udfordring for skolens ressourcepersoner. Lærerkollegerne er ressourcepersonens primære målgruppe – det er gennem samarbejdet med lærerne, at ressourcepersonen kan kvalificere og udvikle undervisningen. Men det ender alt for ofte med, at lærerne bruger skolens ressourceperson i frikvarteret til at få svar på konkrete spørgsmål her og nu. Og det er ikke nok – slet ikke hvis det f.eks. handler om, at nogle lærere skal blive dygtigere til at rumme elever med særlige behov eller planlægge et undervisningsforløb i matematik for elever, der har svært ved faget.
