Høfeber og astma behandles forkert

Astma er ubehageligt. Man hoster og har svært ved at trække vejret. En tur op ad trapperne til tredje sal er nærmest umulig. Og om sommeren føles astmasymptomerne endnu værre. Eller gør de? Hver anden af de cirka 300.000 danskere, der lider af astma, har samtidig høfeber. Men en stor del af dem ved det ikke, ligesom mange danskere med høfeber ikke er klar over, at de samtidig lider af astma. Ringere livskvalitet Det skyldes ofte, at symptomerne på den ene sygdom er så stærke, at patienten kun lægger mærke til den sygdom og ikke den anden, fortæller Vibeke Backer, der er overlæge og klinisk forskningslektor på Lungemedicinsk afsnit på Bispebjerg Sygehus. »Det betyder, at deres livskvalitet er ringere, at de har større sygelighed og nedsat arbejdsevne. Deres medicinske behandling virker ikke godt nok, fordi den kun virker på den ene af sygdommene«, siger hun. Manglende opmærksomhed Vibeke Backer undrer sig over, at opmærksomheden på problemet - der kan afhjælpes med den rette diagnosticering og medicinering - ikke er større. Mange patienter affinder sig simpelt hen med kløe og vejrtrækningsproblemer. »Patienterne er de mest ansvarlige. Det er dem, der skal være opmærksomme på deres egne symptomer. Men i Danmark er der en tendens til bare at lære at leve med dem«, siger Vibeke Backer, der dog også mener, at de praktiserende læger kan gøre deres arbejde bedre: »Der er ualmindeligt mange astmapatienter, der ikke får målt deres lungefunktion. Men hvis en patient mener, han har astma, og lægen bare siger »det lyder rigtigt nok« og giver ham astmamedicin, så svarer det til at give blodtryksmedicin uden at måle blodtrykket«. Ifølge overlæge, dr.med. Jens Korsgaard fra Lungemedicinsk afdeling på Aalborg sygehus har praktiserende læger ikke den fornødne kompetence til fuldt ud at udrede astma, høfeber og andre allergier. I en undersøgelse påviser han, at en ud af tre patienter, der er blevet behandlet for sygdommene hos egen læge, faktisk er behandlet forkert. Uansvarligt »De har enten fået forkert diagnose, eller går glip af allergenspecifik behandling, som de ville have stor gavn af. Det kan for eksempel være vaccinationer eller ændringer i boligen, hvor man fjerner de ting, der kan fremkalde allergi. Der er også patienter, der slet ikke har allergi eller astma, men bliver behandlet for det alligevel«, fortæller Jens Korsgaard. Han mener, at allergiudredning ikke kan foregå ansvarligt uden samarbejde med allergispecialister. Men dem bliver der stadigt færre af, for i 2004 blev specialet i allergi på lægeuddannelsen lukket. »Det er et meget stort problem, og det vil ende med, at der ikke er flere allergologer tilbage. Så kan man henvise til lungespecialister, men stigningen i lungekræft og regeringens kræfthandleplan betyder, at de har nok at se til. Så allergien vil blive fuldstændig neddroslet«, siger Jens Korsgaard Ingen risiko for dårlige råd Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), men overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen Eva Hammershøy sagde fredag til Politiken, at hun ikke ser nogen risiko for, at allergikere i yderste instans vil få dårligere råd og behandling. »Generelt er det sådan, at de, der behandler allergiske patienter, må formodes at have forstand på det«, sagde hun.