Jeg har båret kærligheden i mit hjerte hele mit liv. Men kærligheden er blevet revet fra mig. Mit inderlige håb er, at det vanvid, vi ser i USA, vil være den katalysator, som får det amerikanske folk til at (gen)finde deres stolte værdier.
Jeg har længe været for blind i troen på den amerikanske drøm
Kollage: Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Jeff Christensen, Ritzau Scanpix, Pexels
Lyt til artiklen
Henter...
Vores verden var lille, men drømmene store. Når vi drømte om fremtiden, dengang på Stenløse Centralskole i 4. klasse, drev vores tanker altid over Atlanten til landet, hvor alt kunne lade sig gøre. Der, hvor vores helte fra filmene og musikken kom fra.
Da musikken flere år senere i begyndelsen af 80’erne bragte mig til den kreative, sprudlende smeltedigel 42nd Street i New York, blev alle mine forestillinger bekræftet. Der var en energi, glæde og imødekommenhed, jeg aldrig tidligere havde oplevet. Det var nærmest surrealistisk at gå ned ad gaden, hvor alle de ikoniske caféer, plade- og instrumentbutikker lå. Uanset hvor jeg kom, blev jeg modtaget med overstrømmende venlighed og oprigtig nysgerrighed. En besøgende fra Danmark, der tilmed var musiker! Og overalt så jeg mine idoler. De hang ud i butikkerne, jammede med hinanden og indbød mig til at slutte mig til dem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
