Allergi er et voksende mysterium

Virker det ikke, som om alle har fået høfeber?. Spørgsmålet er dukket op gang på gang hen over foråret og sommeren. En sky af birkepollen så massiv, at den kunne ses på satellitbilleder, drev i maj ind over Danmark og slog danmarksrekorden i birkepollen-snot og skabte tusindvis af nye høfeber-allergikere. Folk hostede, snøftede, kløede. Men det er ikke pollen, der er skyld i, at vi i Danmark, i Europa, ja i hele den vestlige verden er ramt af, hvad videnskabsmænd betegner som en epidemi af allergier. Vi mangler snavs For pollen har vi altid været udsat for. Mere og mere tyder på, at det heller ikke er fabrikkernes forurening, bilosen, mors rygning, kattehårene, støvmiderne, farvestofferne, og hvad man ellers har mistænkt, der er skyld i epidemien. Der er en faktor X på spil, som i øjeblikket får videnskaben til at klø sig i hovedet. Alligevel tegner der sig et tåget billede: Måske er faktor X ikke noget, vi bliver udsat for i vores miljø, men noget vi - som de magelige, vestlige mennesker vi er - bliver beskyttet fra. Noget vi mangler. Noget tyder på, at faktor X er snavs. Tredobling af høfeber 1,5 millioner danskere er i dag officielt ramt af en eller anden form for overfølsomhed - kontakteksem, atopisk eksem, fødevareoverfølsomhed, høfeber og astma. Hvad angår bare høfeberen, er antallet af ramte danskere næsten tredoblet siden slutningen af 1980'erne. Allergi er i dag den mest udbredte sygdom for folk under 40 år, og ifølge nogle eksperter den mest udbredte overhovedet. Det europæiske netværk for allergiforskning, Galen, forudsiger, at op til halvdelen af Europas befolkning i 2015 vil lide af allergier. Et massivt problem Forudsigelsen er usikker, ligefrem tendentiøs i nogles øjne, men alle er enige om, at det her er meget alvorligt. Det er derfor også blevet en del af nytænkningen af allergi, at det ikke 'bare' er en mindre gene for en mindre del af befolkningen, men et massivt problem, økonomisk såvel som livskvalitetsmæssigt for måske snart halvdelen af europæerne. »Selv om allergi ikke nyder den morbide fascination, som tildeles aids, cancer og hjerte-kar-sygdomme, så er den en af klodens mest omsiggribende sygdomme«, stod der i Den europæiske allergihvidbog fra 2004. Vi skal leve mere uhumsk Men hvorfor denne stigning i allergier? Der er begyndt at danne sig et billede af en sygdom, der synes knyttet til en vestlig livsstil. »Man kan sige, at jo mere uhumsk og primitivt, man lever, jo mindre allergi har man«, siger Ronald Dahl, professor i lungesygdomme på Århus universitetshospital. Forestillingen om allergier har ellers tidligere været, at det var elementer i luften, på gaden og i sengen, der udløste allergierne - sporer, røg, mider, hår, skæl, pollen, kemi og så meget andet. Men en række studier har rystet forestillingen. I en tysk undersøgelse efter genforeningen af de to Tysklande regnede forskeren Erika Von Mutius med at finde, at østtyskerne med deres osende fabrikker ville have langt større mængde af lungelidelser. De havde godt nok også større forekomster af bronkitis, men samtidig massivt lavere forekomster af astma. Grønland blev hårdt ramt I Karelien, et område, der deles af Finland og Rusland, fandt forskere markante højere forekomst af allergier, blot man bevægede sig få kilometer fra de ludfattige russere over grænsen til deres genetisk identiske, velbeslåede broderfolk. Forskeren Tyra Grove Krause, reservelæge på Statens Serum Institut i Danmark, fandt det samme billede i en stor undersøgelse af grønlændere. Hendes hold undersøgte blodprøver af grønlændere, der var blevet taget i forbindelse med screeninger for henholdsvis syfilis og hiv i 1987 og i 1998. »Vi fandt en voldsom stigning, en fordobling af allergiforekomst i Grønland«, siger hun. »Vi kender ikke den endelige forklaring, men det er da oplagt at tænke på kosten og på hygiejnisk levevis, for der er sket meget på disse områder i de sidste tyve år«. Hygiejneteorien Der er en oplagt sammenhæng mellem det at have forladt traditionelle kår og det at udvikle allergi. De fleste undersøgelser tyder også på, at man udvikler mindre allergi, jo flere brødre, søstre og legekammerater i børnehaven, man har, og mindre allergi, jo flere bakteriegifte ens husdyr slæber rundt på i pelsen. Det har givet anledning til tidens mest populære teori, hygiejneteorien, der går ud på, at vi som børn ikke bliver udsat nok for almindelige ufarlige bakterier og banale bakterieinfektioner fra mennesker og husdyr, enten fordi vi ikke møder dem eller får dem neutraliseret med antibiotika. Det ødelægger de såkaldt regulatoriske t-cellers evne til at prioritere ordentligt mellem truslerne. Sagt på en anden måde: Barnets forsvarsværker er simpelthen hen ikke blevet opdraget til at prioritere mellem vigtig og uvigtigt, mellem slangebid og bistik. Skal vi gøre mere rent? Har man én gang for alle udviklet allergi, er der måske ikke så meget at gøre. En person, der er allergisk over for katte, skal oplagt holde sig fra katte, og en pollenallergiker skal være forsigtig, når birkepollenskyen driver ind fra de russiske stepper. Men hvis vi skal undgå at gøre allergi til en almindelig menneskelig tilstand, så har vi et dilemma, siger forskere. Man er som forældre nu fanget i en nærmest postmoderne fælde af usikkerhed: Skal man redde liv ved at gøre ekstra rent - eller redde liv ved at lade være? Er svaret at lade børnene rulle rundt på uvaskede gulve eller afskærme dem fra farer? »Skal vi nu ud og have vores daglige skidt? Skal vi skaffe os katte, hunde, køer og grise derhjemme? Det kan man ikke sige, at man skal. Man kan kun sige, at hvis man lever et mere basalt liv, så har man færre muligheder for at få allergi«, siger professor Ronald Dahl, der er en af hygiejneteoriens støtter. »Gå ikke i panik!« »Man ved, at man kan sprøjte elementer fra skidtbakterier og skimmelsvampe på mus og opdrage deres immunsystem til ikke at reagere allergisk. Men vil vi sprøjte vores børn med skidt? Det er alligevel et skridt at gøre det mod menneskebørn«, siger han. Især fordi intet endnu er bevist, og forskningen stadig stritter i mange retninger. Astma-allergiforbundets direktør Thorkil Kjær: »Skal man give seriøs vejledning, står man i en svær situation, for der er intet, der er totalt klart. Det, jeg vil sige, er, at du skal bruge din sunde fornuft. Lad være med i panik at gå i rengøringsvanvid, se på symptomerne i din familie og indret dig efter det. Forebyggelsesmæssigt er der ikke meget hjælp af hente fra det offentlige sundhedsvæsen, blandt andet fordi man ikke ved, hvad man skal gøre«, siger han.