Nye tal fra Finansministeriet viser, at kun få lavtlønnede forventes at gøre brug af den nye aldersopsparing.
Illustration: Claus Nørregaard

Nye tal fra Finansministeriet viser, at kun få lavtlønnede forventes at gøre brug af den nye aldersopsparing.

Danmark

Ny opsparing til pensionen vil komme de færreste lavtlønnede til gode

Ifølge et notat fra Finansministeriet vil den nye aldersopsparing dele borgerne i en velstillet gruppe, der får meget ud af ordningen, og en gruppe med lave indkomster, der dårligt vil gøre brug af den.

Danmark

Danskere med lave indkomster kommer i langt ringere grad end danskere med højere indkomster til at gøre brug af den nye aldersopsparing, som regeringen i sidste måned vedtog sammen med Dansk Folkeparti.

Det fremgår af et notat fra Finansministeriet, der anslår, hvordan indkomstgrupper fra bund til top forventes at benytte den nye ordning frem mod 2025.

De nye pensionsregler sænker loftet for aldersopsparing, så det kun er muligt at spare 5.000 kroner op om året. Til gengæld bliver det muligt at spare 50.000 kroner op om året de sidste fem år før folkepensionsalderen. Folkepension, ældrecheck og andre ydelser bliver ikke modregnet i aldersopsparingen, og dermed håber regeringen at tilskynde flere til at blive længere på arbejdsmarkedet og spare mere op.

De her tal fra Finansministeriets egen regnemaskine dokumenterer den bekymring, som vi har haft

Men notatet fra Finansministeriet viser, at det i den nedre halvdel af indkomstgrupperne er langt under halvdelen, der overhovedet ventes at gøre brug af aldersopsparingen. Og selv når de forventes at benytte ordningen, er det for mange kun i et yderst begrænset omfang.

Hos de 10 procent med de laveste indkomster – hvilket ifølge økonomer er dem, der ligger på mellem 50.000 og 100.000 kr. om året – ventes hele 76 procent slet ikke at gøre brug af ordningen. I denne gruppe vil man kun spare 3.200 kr. op om året i gennemsnit per hustand.

I gruppen af de 10 procent højest lønnede ventes hele 81 procent omvendt at gøre brug af aldersopsparingen. Her vil hver hustand i gennemsnit spare 27.400 kroner op om året.

»Tallene afspejler, at jo rigere man er, jo mere har man mulighed for at udnytte ordningen fuldt ud og dermed få glæde af den«, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

»Der er relativt mange i den nedre del af af indkomstgrupperne, der ikke har så meget pensionsopsparing. Derfor får de heller ingen glæde af den«, uddyber Andersen, der er tidligere overvismand og formand for pensionskommissionen.

Notatet fra Finansministeriet stammer fra oktober, da den daværende Venstre-regering første gang foreslog ændringen i aldersopsparingen. Den eneste forskel er, at den endelige aftale indeholder en indfasning frem mod 2023. Ministeriet bemærker i notatet, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

DF: Det er jo bare et gæt

Hos brancheorganisationen Forsikring og Pension har man hele tiden advaret om, at særligt lav- og mellemindkomstgrupper kan få svært ved at udnytte det forhøjede loft på 50.000 kroner de sidste fem år før folkepensionsalderen.

»De her tal fra Finansministeriets egen regnemaskine dokumenterer den bekymring, som vi har haft«, siger vicedirektør Jan V. Hansen. Han mener, at de lavere lønnede bedre ville kunne bruge aldersopsparingen, hvis de kunne indbetale for eksempel 25.000 kroner om året de sidste 10 år før folkepensionsalderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Notatet fra Finansministeriet beviser ifølge finansordfører Benny Engelbrecht (S), at der er lavet en »skæv« aftale. Han mener, at lav- og mellemindkomstgrupperne bør stå først for, når regeringen og Dansk Folkeparti til efteråret planlægger at bruge milliarder på at lette skatten på pensionsindbetalinger.

Finansordfører René Christensen (DF) kalder Finansministeriets tal for »et gæt«. Langt flere vil bruge modellen, lyder det.

»Jeg tror, at alle, som fra nu af kommer op til banken for at snakke pensionsordninger, vil snakke alderspension, fordi det er en god ordning«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeren. Men i et debatindlæg har Kristian Jensen (V) tidligere kaldt det »noget vrøvl«, at de nye regler kun gavner de rige, fordi der kan være tusindvis af kroner at hente for HK’ere og andre, hvis de benytter sig af ordningen. Det gælder ikke nødvendigvis direktøren, der ofte har så stor en indkomst, at han alligevel modregnes i andre offentlige ydelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce