En central aftale mellem Danmark og Grønlands Selvstyre om produktion af livsvigtige søkort kan ikke overholdes.
Det vækker harme på Christiansborg, hvor flere partier kræver en redegørelse fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V). I sin tid var det ellers Lilleholts partifælle, Troels Lund Poulsen, der som Miljøminister indgik aftalen med Grønlands Selvstyre om at udarbejde 73 vigtige søkort, der skulle forebygge skibsforlis i de grønlandske farvande.


























