Selvfølgelig skal en moderne krimi afspejle sin tids typer. Derfor var det også fjernsyn til tiden, da den engelske krimi om den neurodivergente kvinde Patience Evans så dagens lys og gjorde verden opmærksom på, at folk på autismespektret har kvaliteter, der snildt kan bruges i efterforskningen af forbrydelser.
Det kræver blot rummelighed, hensyn og vilje til accept. Og det besad Patiences overordnede, Bea Metcalf, hvorfor det lod sig gøre at hente den superkvikke, ekstremt detaljeorienterede og sublimt mønstergenkendende arkivmedarbejder op fra politistationens kælder til detektivernes konferencerum.