Ny bog hævder, at opgøret med lærernes arbejdstidsaftale i 2013 kom i stand mellem den daværende regering og KL. Det har nu i 2017 givet ny næring til en gammel konflikt. Arkivtegning: Anne Marie Steen Petersen
Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE

Ny bog hævder, at opgøret med lærernes arbejdstidsaftale i 2013 kom i stand mellem den daværende regering og KL. Det har nu i 2017 givet ny næring til en gammel konflikt. Arkivtegning: Anne Marie Steen Petersen

Danmark

Klumme: I 0. klasse taler man ikke om lærernes arbejdstid

Mens vi andre holder liv i gamle konflikter, møder nye forældre folkeskolen med et mere åbent sind.

Danmark

For mange skolelærere er folkeskolereformen et åbent sår. Det er nu tre år siden, den trådte i kraft, men på landets lærerværelser tørrer man stadig blod, sved og tårer op fra linoleumsgulvet. Om ikke som en direkte følge af reformen så helt sikkert som følge af det regeringsindgreb, der i 2013 førte til en ny lov om lærernes arbejdstid. Reform og regeringsindgreb er nemlig blevet uløseligt forbundne størrelser, eftersom indgrebet gik hen og blev en økonomisk forudsætning for reformen.

Visdommen i denne disposition, der blev gennemført af Thorning-regeringen, er der mange meninger om – også blandt forældre. Det ved jeg, fordi jeg lige siden lockouten af lærerne i 2013 har siddet til utallige forældremøder og klasserådsmøder, hvor skolereformen (og arbejdstidsloven, lov 409) igen og igen er dukket op som et afgørende tema: ’Ja, sådan kunne vi gøre tidligere, men det kan vi ikke længere, ikke efter reformen ...’.

Den sætning har vi forældre hørt lærerne sige så mange gange, at flere forældre efterhånden kan remsen selv, når de stiller spørgsmål eller har forsigtige ønsker til nye tiltag: ’Kunne man forestille sig, at I en gang imellem gav lidt lektier for, så vi forældre bedre kan følge med i undervisningen – eller er det også noget med reformen?’.

Og omkring forældrebordet er mødre og fædre næsten lige så splittede i dag, som da konflikten rasede. Her finder man fortsat den ene fløj, som mener, at politikerne er dumme, og lærerne er uskyldige, og den anden fløj, som mener, at lærerne bare skal tage sig sammen og lade være med at bruge reformen som undskyldning for alt. Og det sætter selvfølgelig sit præg på forældremøderne. At forholde sig neutralt til reformen er stort set umuligt og nærmest et faux pas. For man må da have holdning til reformen!

Lærerne taler om det, forældrene taler om det, politikerne taler om det. Rose og hendes klassekammerater taler derimod ikke så meget om det. Det gør de forældre i 0. klasse, der er førstegangsforældre, heller ikke. De vil bare gerne have, at deres børn bliver glade og dygtige

Det penible for folkeskolen er, at konflikten varer ved. For nylig talte jeg med to skoleforskere, der uafhængigt af hinanden muntrede sig med, at det vil tage en hel generation af lærere at slippe af med de dårlige vibrationer omkring reformen. Og på torsdag udkommer en ny bog om lærerkonflikten, der med garanti vil få såret til at væske igen.

Lærerne taler om det, forældrene taler om det, politikerne taler om det. Rose og hendes klassekammerater taler derimod ikke så meget om det. Det gør de forældre i 0. klasse, der er førstegangsforældre, heller ikke. De vil bare gerne have, at deres børn bliver glade og dygtige.

I begyndelsen af skoleåret spurgte jeg en førstegangsskolemor, hvad hun mente om skolereformen. Den havde hun ærlig talt ikke så mange meninger om, lod hun forstå. Jeg spurgte selvfølgelig, fordi jeg havde en lusket interesse i at få hende over på ’vores’ hold.

Mit bedste bud er, at hun og de andre førstegangsforældre ret hurtigt får en mening om reformen. Ikke, fordi hun føler et behov for det, men fordi alle vi andre føler et behov for at positionere os for eller imod reformen.

Men det store spørgsmål, som alle vi gamle reformkæmpere i skolen – hvad enten vi er forældre eller lærere, tilhængere eller modstandere – bør stille os selv, er måske, hvis interesser vi tjener ved at holde konflikten kørende. Børnenes interesser er det i hvert fald ikke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce